Translate

søndag den 15. september 2013

21.1 km udfordring og regnvejr

Så går ugen på hæld, men der har da også været gang i den på det sidste.
Sidste weekend stod den på bryllup i København og Esrum Open Water. Det var et lidt stramt program, men det var rigtigt hyggeligt, og jeg fik vist 'omverden', at jeg også godt kan have fint tøj på og spise usundt. Jeg er ikke så hellig som alle går og tror, bare fordi jeg træner og generelt lever sundt, kan jeg sagtens være en god gæst til bryllupper eller lignende sammenkomster :)




 Til brylluppet havde jeg en fin ny kjole på, som jeg kun lige kunne passe :P Da jeg købte den i foråret på tilbud, var den faktisk lidt for lille til mig, men heldigvis kunne jeg lige få den lukket bagpå, så jeg kunne vise den frem til festen :) Jeg fik lov til at følges med mr. Handsome i jakkesæt og vi fik  en super god kage :) Alt i alt var brylluppet meget vellykket, hyggeligt og samtidig helt nede på jorden. Jeg fik spist en masse lækker mad, så jeg kunne få gjort kroppen og maven klar til Esrum Open Water dagen efter.


Jeg var nu noget træt, da jeg skulle op dagen efter, men jeg kom afsted, dog lidt for sent, og nåede lige at hente mit startnummer og blive klar, inden starten gik til de 925m, som jeg svømmede på 29m59s sidste år i stormvejr.

<-- Inden start, lige kommet i dragten
Inden start, der er mig der 'føler' på vandet ->




Selvom det blev en hektisk klargøring med run på, gik det faktisk overraskende godt. 













Esrum Open Water 2013

Jeg svømmede på 22m37, slog min tid med over 7 minutter og så kom jeg oven i købet på 3. pladsen :) Det var rigtigt fedt, og som billedet (-->) viser, så har jeg lidt mere glæde og overskud end jeg havde sidste år, hvor jeg mest af alt lignede én, der var ved at dø lidt :P
Esrum Open Water 2012
SÅ startede ugen med masser af frivilligt arbejde i Viborg Kommune og i Ældresagen. Jeg er motionsven for en dame i eget hjem, vi går en tur hver mandag og prøver hver gang at gå længere eller hurtigere end sidst. Hver tirsdag og onsdag er jeg instruktør i ældremotion i Viborg Kommune en time om eftermiddagen. Torsdag går jeg tur med en dame gennem Ældresagen, så jeg har rigeligt at se til, selvom jeg ikke kan finde arbejde lige nu :/ Jeg har fået et lille job på 2-4 t/u som spinninginstruktør, jeg starter på uddannelsen d. 22. september, og så skal jeg arbejde fast et par dage i ugen - jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang.

Og så kom weekenden, hurtigere end forventet, og min første gang 21.1 km. Det gik faktisk fint :) Det var ikke så hårdt som forventet, og jeg havde det faktisk ret godt, da jeg løb over målstregen. Det havde regnet hele turen, så jeg var ret kold og gennemblødt, men benene havde det bedre end forventet, det var faktisk slet ikke så hårdt som forventet :)

Nu vil jeg gå ind og se dyner, inden næste uge starter med nye udfordringer og mere frivilligt arbejde :) Jeg håber, at I derude stadig får trænet lidt, til trods for at vejret ikke er så sommerligt mere ;)




søndag den 1. september 2013

Gråvejrstræning

Så er dagen endelig ved at være ved slutningen.. Det har været en våd og kold en af slagsen i mere end en forstand.

Dagen startede i et meget roligt tempo, jeg sov lidt længe og søndags-daskede indtil kl 11, men så skiftede tempoet også.

Jeg har været i Vestbadet og svømme 3 km i dag, det er ny personlig rekord på distancen, skulle lige prøve, hvor hårdt det var. Det var overraskende ikke særligt hårdt, for svømmede på 1:17, og min puls var på 64% i snit, det er jo ikke så højt. Men vandet var godt nok koldt, så efter den lange svømmetur, var mine hænder og fødder helt blå :/ Våddragten giver altså godt til varmen, uden den ville jeg ikke kunne svømme så længe i åbent vand, så selvom den var dyr, var det en rigtig god investering :)

Da jeg kom hjem spiste jeg frokost, og så var det i løbeskoene og ud i det dejlige danske vejr - NOT.. Åh, hvor var det bare koldt, vådt og blæsende på løbeturen :( men også her fik jeg sat personlig rekord :) Jeg løb 12 km på 1:04:39, det er en forbedring på 2 minutter og 1 sekund fra d. 11. august.. Meget imponerende - jeg er stolt af mig selv :)

I denne her uge, har jeg  faktisk forbedret mig rigtigt meget. Jeg har også sat PR i squat i går, som nu er 50 kg på 1 gentagelse. Det er jeg rigtigt tilfreds med, da jeg for 3 måneder siden kun tog 25 kg på 1 gentagelse. Jeg er sikker på, at det er cyklingen, der har gjort mig stærkere til benøvelserne.

Det er vildt fedt, når jeg kan se forbedring i mine resultater, men det er nemt at lade sig rive med, når man træner. I går kunne jeg nok godt have løftet 52,5-55 kg i dødløft, men i dag er jeg rigtigt glad for, at jeg ikke gjorde det.. Mine ben er ømme, og mine lår gør ondt, når jeg går ned af trapper, så det er vidst godt nok, at jeg styrede mig lidt. Da jeg begyndte at styrketræne igen i juli, tog jeg lunges, men jeg var alt for hård ved mig selv, så jeg fik næsten krampe, når jeg strakte mig i sengen morgenen efter.
Så en vigtig ting jeg altid husker på, når jeg træner; "Tænk på, hvad du skal i morgen, inden du lægger mere vægt i." og en anden én; "Det er restitutionen, der gør dig bedre.", hvis du ikke får restitueret nok, kommer du ikke til at føle nogen forbedring, kun en masse besvær og meget ømme muskler :( Det er knap så fedt..

Her er lige et billede af restitutionstøjet - efter træningen og et velfortjent langt, varmt bad.
Det er ikke kønt, men det er RIGTIGT behageligt.

Det er altid godt, at have noget hyggetøj, når man føler, at dagen har været rigtig lang og hård, og måske også kold som i dag - så er det godt at have en stor, varm heldragt, som ikke er særlig pæn :P Kun til hjemmebrug.

Jeg håber, at du har fået brugt regnvejrsdagen til noget fornuftigt, noget andet end sofasidning ;)