Translate

tirsdag den 30. april 2013

Dagdrømme


Det var lækkert at smøre madpakke i morges - en super god bolle med kylling blev det til :)

Det var helt klart arbejdsdagens højdepunkt - frokost :) mmm! Jeg er også bare så madglad!

Det var en suupeer, så regner med at jeg skal træne lidt core senere - sidder jo ned det meste af dagen :/ ikke så godt for ryggen..


Jeg har siddet og dagdrømt om grej i dag - det er utroligt, at jeg er blevet sådan. For 2 år siden, ville jeg aldrig have troet, at jeg kan sidde nu og drømme om at købe en dyr dyr TT cykel... Men den er så fin! Michelle Vesterby havde den samme model, bare i pink.
Trek Speed Concept 9.9










Det kunne vel også være fedt nok at have den i pink, men det er bare ikke så originalt at kopiere alt fra toppen af poppen. Og så synes jeg at den ser meget fed ud i sort :)
















Faldt allerede over en tidligere model på expoen til Challenge Århus i 2012, bare i turkis og sort
Den er også rigtigt fed, og så passer den jo faktisk til mine ECCO BIOM, som jeg har fået af kæresten.

Prisen er også i et helt andet leje. Nok omkring 7-12.000kr billigere end 9.9'eren. Men inden jeg køber noget som helst eller sparer op til det, så kal jeg lige have et bikefit, for det ville da være dumt at bruge så mange penge på en lækker cykel, og så ikke kunne køre på den... Især når jeg skal spare op i et halvt til et helt års tid for at få den. Jeg drømmer videre - det har jeg masser af tid til, for kan godt se frem til en masse arbejdstimer, hvis drømmen skal gå i opfyldelse.




Lækker lækker aftensmad! Se opskrift under 'Opskrifter' :)

Godt i gang med anden uge

I dag skal jeg bage boller, chokorugbrød og pølsehorn til min kostplan :) mmm!! En rigtig bagedag - det elsker jeg! Det kan også godt være der ryger en kage med i ovnen til kæresten - jeg spiser det ikke, bare rolig, kan ikke lide det :P

Det blev ikke til kage, men til masser af bag.



















Fik bagt lækre boller og pølsehorn, men nåede ikke at bage chokorugbrød, det bliver en anden dag :)


søndag den 28. april 2013

Vejningsdag

Var lidt nervøs i morges, da jeg skulle op på vægten igen, men jeg er MEGET positiv over resultatet.
Jeg vejer nu 64.2 kg, dvs. jeg har tabt mig 1.5 kg den første uge. Ud over vægttabet, har jeg også slanket mig 13 cm over hele kroppen, jeg måler nu i taljen: 69.5 cm, hofte: 103 cm, bryst: 87 cm, lår v/h: 56/56.5 cm, overarm v/h: 28.5/28 cm. Jeg er svært tilfreds og glæder mig nu endnu mere til næste uges forløb.

Det blev faktisk til ret god træning. Skal lige vænne mig til skiftet mellem cykel og løb, men det kommer jo nok :) Øvelse gør mester!
50 fine km på cyklen langs vandet.

Efter cykelturen


















Det gik super godt ud, sad på hjul de første 25 km, men så kørte de videre og jeg vendte om.. Vinden vendte bare også :/ så det blev semi-modvind hjem. Men man vinder vel heller ikke et cykelløb på vej ud, så det går nok, at det er lidt hårdt hjem ;)













Før løbeturen
Efter løbeturen - svedig, men stadig nok
energi til et lille smil :)





















Løbeturen var hård som sædvanlig, og ja så kan man jo se på tiden at det ikke gik super godt. Løber jo normalt omkring 15-25 sekunder hurtigere pr. km, men prøvede at løbe lidt på puls i dag, og den skulle ligge mellem 160 og 170, så det passede jo rigtigt fint.

Det blev kun til 5 min coretræning med strækkere, statisk mave og 'kropsnedsænkninger' (kan ikke tage kropshævninger endnu, men træner op til det ved bl. a. at sænke mig ned fra kropshævningsstativet i stuen :P)
Bare en gang op og ned - så er jeg tilfreds! :P

Resten af dagen står på afslapning og kostplanlægning :) er ked af, at kostplanen er forsinket, men weekenden forløb ikke helt efter planen, den kommer op i dag.


lørdag den 27. april 2013

Hjem til mor!

Det har været en lidt sløv dag i dag, men rigtigt hyggeligt at være på besøg hos min mor og få lækker mad :) har bedt om opskrifterne, de kommer op herinde i løbet af næste uge.

Anderledes pizza med frisk laks og 'kaviar'
Cæsar-kylling-pizza




















Pizza med gedeost og spinat
Salat med hokaido, feta og valnødder







I morgen blive en dag i træningens navn med cykling og løb og måske svømning, hvis det lige kan klemmes ind i skemaet :) Hvis ikke svømning, så bliver det lidt core- og/eller styrketræning.




Jeg glæder mig meget til den ugentlige vejning og måling i morgen :) til at se om kalorietællingen fungerer efter hensigten :) burde have tabt ca 0.5-0.8kg nu, men nu må vi se.. Uhensigtsmæssig aftensmad hos mor kan nok godt have ændret lidt på det resultat. Men jeg er rolig, for kan se på min mave, at den er blevet lidt fladere :) og det kan jeg bestemt ikke klage over.








Vi ses i morgen til træningsupdate, kostplan og evt. træningsplan for næste uge :)

Godnat derude bag skærmen!! :D








fredag den 26. april 2013

Lidt på hoved

I går var min dag helt rodet :/ lidt for meget at se til på arbejde og på hjemmefronten, men nu er der vist styr på det hele, og humøret toppede lige, da kæresten gjorde opmærksom på, at der er en artikel om mig og træning på VIA's hjemmeside:
http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/motion-og-vaegttab-fik-fie-til-at-soege.aspx

Det hjalp lige lidt på det hele :) I've gone viral.

onsdag den 24. april 2013

Fjerde dag

I dag startede rigtigt godt :)
Jeg var ikke SMADDER træt da jeg vågnede, som jeg ellers plejer at være, så jeg kunne putte mig ind til kæresten og ligge lidt hos ham, inden vi skulle op.

Der var stadig energi til et smil, selvom
det kun blev til en 'næsten'-rekord.
Nåede ikke at bage frokostboller i går, så frokosten bliver bare klap-sammen med ost, skinke, dijonsenep og rucola. Men det smager faktisk også meget godt :)

Jeg kan mærke, at min krop er begyndt at vænne sig til at få mindre mad. De to første dage var jeg ret sulten, men nu passer det meget godt. Er selvfølgelig sulten lige inden måltiderne, men er godt tilpas efter jeg har spist :) Kan også mærke, at jeg ikke er så 'mæt' efter måltiderne. Har lidt mere energi, hvor jeg før bare blev rigtigt træt, efter jeg havde spist.

I dag stod træningen på intervaller - det gik faktisk overraskende godt :) næsten ny personlig rekord på 5 km, var 3 sekunder efter min personlige rekord, så det var MEGET tæt på. Men jeg kan heller ikke forlange for meget, for denne måned har faktisk allerede budt på 4 nye personlige rekorder, to i svømning, én i løb og én i cykling - det er jo faktisk rigtigt godt! Men når jeg kan lave ny PR så mange gange på en måned, tyder vist på, at jeg er langt fra målet.


Mmmmm!! Min aftensmad var bare SUPER lækker :) Se billede under opskrifter.. Det smagte bare rigtigt godt :D

Tak for en dejlig dag verden!!

Godnat!

tirsdag den 23. april 2013

Good morning sunshine!

ØV!!! Hvor var det bare gråt og vådt og trist i morges :(
Det er godt, at jeg ikke skal løbe eller cykle i dag, for vejret er godt nok kedeligt i dag.

Jeg er stadig meget øm i benene og lænden, men er blevet oprustet med kompressionstights, så det burde ikke være så slemt i morgen :) Det var et kønt syn, da jeg kom på arbejde, i gennemblødte tights og røde gummistøvler :P Mine kolleger kiggede også lidt, da jeg trådte ind ad døren.

Jeg glemte at tage et billede af min frokost i dag.. Undskyld.. Men jeg var bare så sulten, og det var bare SÅ lækkert, så der kommer et billede af carpaccioen en anden gang ;)

Da jeg kom hjem skulle jeg bage chokorugbrød, men det gik lidt galt, for min gær hævede ikke, så har bare fået chokosten i stedet :/ Prøver at bage nogle nye i morgen eller torsdag.

Tak for i dag!
Godnat :)

mandag den 22. april 2013

Anden dag

Man plejer vist at sige, at de tre første dage med nye vaner er de sværeste/hårdeste. Det er vist også rigtigt nok, men jeg synes ikke at dagen i går var så hård, som dagen i dag har været.
Da jeg vågnede i morges, var jeg stiv som et bræt :( Gårdsdagens træning har sat sine spor. Har vildt ømme stænger efter cykling og løb, og min lænd er noget mærket efter styrketræningen, primært efter 'holdningstræning' foreslået af min kæreste.

Heldigvis startede dagen med kiropraktorbesøg inden arbejde, så fik lige rettet ryg og skuldre på plads, så jeg kunne gå rank til mit kontorjob bagefter. Ville ønske, at mit job var lidt mere fysisk, for sidder bare på min flade det meste af dagen, og det er SLET ikke mig. Ville meget hellere træne eller træne andre, eller måske bare arbejde på lager, så man får bevæget sig lidt. Det sidste er udelukket pga. lønningen.

Det går nogenlunde med at spise mindre, dermed ikke sagt, at jeg ikke holder kuren, men synes at det er lidt svært at spise rugbrød med ost og skinke, når jeg kan dufte pizzariaet udenfor mit vindue :(
Men jeg skal nok klare det! Hvis jeg bliver demotiveret, tænker jeg bare på tykke mennesker og alle deres helbredsproblemer, og så smager gulerødderne lige pludselig lidt bedre ;) Jeg glæder mig dog rigtigt meget til i morgen, hvor frokosten står på carpaccio.. Mmm!

Jeg regner med, at der i løbet af denne eller næste uge, kommer nogle træningsvejledninger op herinde. Så hvis du føler dig motiveret til at prøve kræfter med en sundere hverdag, kommer der nogle gode forslag til træning der ikke kræver det helt store.

Aftensmaden fejlede lidt i dag, fik kogt mine asparges for meget, så de kunne ikke paneres rigtigt, så jeg hældte bare det hele op på en pande og stegte det til en slags røræg med asparges, men det smagte faktisk rigtigt fint :) Næste gang jeg skal lave snackasparges, lader jeg være med at koge dem først :)

I dag er det gået rigtigt fint med maden. Jeg har snydt lidt og spist 3 vindruer, men det gør nok ikke det helt store til eller fra, når regnskabet gøres op i den sidste ende :P

Da min kæreste har nedlagt veto mod startbilleder, så de er lige blevet skiftet ud med nogle mere sobre billeder, som han ville beskrive det :P

Jeg glæder mig SÅ MEGET til min frokost i morgen!! :D og til at komme med flere updates til dig..! :)

søndag den 21. april 2013

Første dag

Dagen startede med vejning og måling.

Vægten sagde 65.7kg og målene sagde, talje: 71 cm, hofte: 105 cm, lår v/h: 60/59 cm, bryst: 89 cm, overarm v/h: 28.5/28 cm, og spejlet sagde:





















Men nu er det bare i gang med kuren!

Jeg har trænet rigtigt meget i dag, måske endda lidt for meget, for er godt nok smadret nu.

Startede dagen med hård styrketræning med squat, dødløft og lunges. Efter frokost skulle jeg have cyklet 90 km, men mine cykelsko ville det anderledes, så det blev kun 8-9km ud ca, og så måtte jeg tilbage igen, for klampen på min højre sko var gået løs.
Da jeg kom hjem løb jeg en tur i stedet, men jeg var lidt mærket af styrketræningen til lårene, så det blev kun til 6.3 km. Og efter løbeturen slappede jeg lige et par timer, inden jeg prøvede lykken med de 90 km igen. Det gik lidt bedre anden gang, men det var blevet for sent før jeg kom afsted, så det blev for mørkt og koldt, og til sidst endte det med, at jeg tog toget fra Holte station.

Jeg var først hjemme kl. 21.15 ca, så det blev meget sen aftensmad, men NØJ! hvor smagte det bare godt! Jeg var helt gennemkold og sulten, så hvad som helst havde været vidunderligt at spise..! :)

Så en samlet update: 40 min styrketræning, 6.3 km løb og 91.45km cykling.
Nu er jeg godt nok træt..!

Godnat :)

lørdag den 20. april 2013

Travl lørdag


Jeg startede dagen med lidt svømmetræning. Jeg ville gerne have svømmet 1.5-2 km i dag, men der var så mange mennesker i svømmehallen og klubtræning og jeg ved ikke hvad, at det kun blev til 1.4, men lidt er altid bedre end ingenting.

Jeg kan godt mærke, at vinterens styrketræning har båret frugt. Jeg svømmede på 37 minutter i dag, og det er jeg MEGET tilfreds med, selvom jeg gerne skulle svømme 2 km på 40 minutter i år.

Jeg var lidt oppe at slås med skillesnorene mellem banerne i svømmehallen, og det viste sig nok også på træningstiden. 
Og på min arm :/

Resten af dagen gik med Den Blå Planet med min bedstemor, hendes ven og kæresten. Det var super fint, men jeg tror ikke, at jeg behøver at tage ind og se det igen.












Da jeg kom hjem, handlede jeg lige lidt ind -  eller meget. Har handlet alt til kostplanen til første uge og køleskabet endte med at se sådan her ud:

Slowmotion

Det blev en sløv dag i dag.. Fri fra arbejde og egentligt supergodt vejr, men dovenskaben og ømme lår resulterede i, at det kun blev til en kort løbetur i dag.
Jeg fik da også opmærksomhed nok på min lille tur, for løb lige forbi Matas på vej hjem og købte levertran til min kæreste, men det var der jo ikke nogen der kunne se.
Man har vel lov at se sund ud :P

Alle så bare en jubelidiot, der løb rundt i indre by en fredag eftermiddag, og som om det ikke var sundt nok, havde jeg også lige en levertran i hånden :P Jeg fik mange blikke kastet efter mig, men ikke de gode "det-ser-godt-ud blikke", mere lidt misundelse vil jeg tro, over at have overskuddet til at løbe. Der var selvfølgelig heller ikke nogen der vidste, at jeg ikke havde været på arbejde i dag.

Jeg er godt på vej med kostplanen og opskrifter dertil. Opskrifterne kan du allerede læse lidt om under Opskrifter i menuen til højre, men kostplanen for uge 1 bliver først lagt op i morgen :)


torsdag den 18. april 2013

Ingen cykeltur til mig...


Øv bøv! Vejret var ikke med mig i dag, så min cykelplan røg lidt i vasken :( Jeg nåede ellers i tøjet og det hele og ud med cyklen, men så kom der et vindstød, som næsten væltede mig af trappen, så det blev indendørstræning i dag. Men her er alligevel et lille billede, af hvordan det ville have set ud på cyklen ;)


Jeg er sikker på, at der inden for den nærmeste fremtid kommer et cykelbillede, hvor jeg sidder i sadlen ;) (Hvis vejret vil det..)

I dag blev det bare til knap 10 min coretræning, men lidt er bedre end ingenting, og coretræning kræver ikke så meget tid, for det er MEGET effektivt!..

Jeg er godt på vej med min kostplan til Mission Sixpack. Har lavet en uge indtil videre, mangler bare opskrifterne, så kommer den første uge op på bloggen :)

onsdag den 17. april 2013

Det er i dag et solskinsvejr!!

YES!! Nu kan man mærke, at der virkelig er forår i luften :) Solen skinner og varmer, SÅ dejligt!


Jeg har desværre siddet på kontor det meste af dagen. Fik lige presset en lille intervalløbetur ind i programmet inden aftensmaden, som endte på Halifax med en lækker burger :) men den var også lidt tung.


I morgen står planen på laaaang arbejdsdag, en god cykeltur på 90km og lidt coretræning til at slutte af på :) DEJLIGT!

Jeg glæder mig til at komme lidt mere ud på cyklen, så jeg kan blive klar til Melfar, som forhåbentligt byder på en podieplads :) Du kan læse om, hvad Melfar er her.

Måske vi ses dér, hvis du er lige så cykeltosset som mig ;)

Godnat!

tirsdag den 16. april 2013

Mission sixpack

NU! skal det være nu!

Jeg har ligget lidt for meget på den lade side, hvad min kost angår.
Selvom jeg træner meget, er jeg nødt til at holde mig selv i ørene med maden. Jeg spiser generelt lidt for meget af det gode, ikke så meget kage og is, for det kan jeg ikke lide, men jeg kan rigtigt godt lide at snacke i nødder og frugt og protein- og fedtrig kost..
Det sætter sig alt sammen på alle de forkerte steder, så jeg har besluttet mig for, at fra på søndag d. 21, skal jeg lige tage mig lidt sammen.
Jeg skal ikke på kur, men jeg er bare lige nødt til at holde igen med kalorierne, så jeg har besluttet mig for at tælle kalorier igen.
'Igen' er fordi jeg gjorde det sidste år, inden min mor skulle giftes i maj, og resultatet var SÅ GODT!
Jeg spiste for 1600 kalorier hver dag. Det var nok til at jeg ikke var sulten hele tiden, men også nok til, at jeg lige fik smidt de sidste kilo.
Jeg talte kalorier i 1½ måned, og jeg tabte mig ca 2 kg. Da jeg havde smidt de 2 kg og så i forbindelse med at sommeren kom, tabte jeg mig i alt 6.8 kg på bare at lægge min usunde livsstil om.
Sådan så jeg ud efter
ferien
Det startede med, at jeg mødte min kæreste (flere gange ironman), og så tog jeg på ferie i to måneder. På ferien begyndte jeg helt af mig selv at træne og tænke i lidt sundere baner. Da jeg kom hjem vejede jeg 66.3kg, og var lidt ked af det, så jeg begyndte at træne mere og mere. Jeg fandt en god rytme med løb 3 gange om ugen. Jeg havde aldrig løbet før, så det var lidt hårdt, at få sparket mig selv ud af fjerene engang imellem, men ud kom jeg, for min kæreste havde det der "skat-du-vil-jo-gerne-tabe-dig-hmm..!"-blik, som mænd nu engang kan have.




Sådan så jeg ud til min mors bryllup, kæmpe forandring.
Jeg købte en racercykel i oktober 2011 og begyndte at cykle, det blev dog kun til 4-5 ture, for vejret var ikke til at cykle i. Jeg fik blod på tanden - mere vil have mere, så jeg løb hele vinteren og da foråret kom, begyndte jeg at cykle en masse igen. I april 2012 begyndte jeg at tælle kalorier, og i Pinsen til min mors bryllup, vejede jeg kun 61kg (jeg er 170 høj og har meget spinkle knogler, så min læge har anbefalet, at jeg vejer mellem 58 og 60 kg). Jeg var bare SÅ GLAD!
Da det blev sommerferie fra studie og job, tog cyklingen helt over. Jeg var med til mit første cykelløb, et 24-timers cykelløb oven i købet, og det var smadder hårdt! Jeg trænede en masse, desværre lidt for meget, så jeg blev skadet, men i starten af august vejede jeg 59.4kg. Det var bare SÅ FEDT!
I september var jeg med i en svømmekonkurrence - det var rigtigt hårdt, men jeg fik en medalje :) (fandt bagefter ud af, at alle fik en medalje :( )
Esrum Open Water - ikke det kønneste ansigt, men
det var også rigtigt hårdt.
Da jeg var kommet mig efter skaden, var det bare i gang med træningen igen, dog lidt mere moderat, men selvom jeg trænede hele efteråret og vinteren, har jeg taget på. Jeg har styrketrænet en del, så noget af det er også muskler, men jeg må desværre erkende, at det meste nok er fedt :(
På lørdag går jeg i gang med mission sixpack, som jeg har valgt at kalde det!
Der kommer løbende opdateringer med kostplan, træning og andet godt. Du er velkommen til at følge med i udviklingen og de forhåbentligt gode resultater. Brug endelig min træning og 'mission' som inspiration :)

fredag den 12. april 2013

Træning

Jeg har lige lavet et link til min endomondo profil, der kan du se, hvordan jeg træner. Måske til inspiration ;) det ligger under 'Sider' til højre på startsiden og hedder "Min træning".

En god idé, hvis man skal begynde at træne, er at sætte et realistisk mål, for hvor meget tid man vil lægge i det.

Hvis du kun har tid til at træne 1 gang i ugen, så træner du bare dér. Lidt er altid bedre end ingenting - og JA! det gør en forskel på den månedlige vejning ;)

Kan ikke lade være med at tænke på, dengang jeg selv begyndte at træne (igen).


Her er et træningspas fra Endomondo - min allerførste løbetur nogensinde var d. 5. juli 2011. Jeg løb med en gennemsnitshastighed på 10.26 min/km, det svarer til at løbe 5.75 km/t.



Og igen fra 3. juli 2012. Her løb jeg 5.55 min/km, det svarer til ca. 10.1 km/t - en kæmpe forbedring.


I dag på min 3 km tur kunne jeg virkelig mærke forbedringen. Jeg løb 5.14 min/km i snit, dvs. 11.42 km/t


Jeg er rigtigt glad for forandringen, og med frygt for at lyde kliché, så kræver det ikke så meget som du tror. Det handler bare om at integrere den sundere livsstil i hverdagen. Hvis jeg arbejder sent, har jeg nogle gange løbetøjet med i tasken, og så løber jeg en tur i min frokostpause. Så spiser jeg frokosten på kontoret bagefter, og det er der ikke nogen af mine kolleger der ser ondt på - de fleste synes faktisk at det er ret friskt gjort :)

Opsummeret med gode råd:

  • Sæt dig et realistisk træningsniveau og mål
    • eks. træning en gang om ugen i 20 min og et mål om et vægttab på 1-3 kg om måneden alt efter din størelse.
    • eks. gå en tur hver søndag og spis lidt sundere aftensmad.
  • Det handler ikke om at gå helt amok i en måned og sulte sig selv 5 kg slankere, men om at tage det stille og roligt og få ændret på de usunde vaner.

Ælle-bælle, nu skal vi kalorietælle

Er du egentligt klar over, hvor mange kalorier du burde spise om dagen?
Man siger generelt 2000kcal for mænd og 1800 kcal for kvinder, men det varierer meget fra person til person.

Du kan undersøge her, hvor mange kalorier du har brug for - for at holde vægten vel og mærke.

Hvis du gerne vil tabe dig, skal du spise 300 kcal mindre om dagen for et vægttab på 0.2-1.0 kg om ugen, 500 kcal mindre for 1.0-1.5 kg og 700 kcal for 1.5-2.0 kg. Disse vægttab er ikke dokumenteret, men det passer sådan cirka for de fleste.

Hvis du derimod skal have vægten lidt opad, kan du spise 250-300kcal mere om dagen, end du egentligt har brug for, for at holde vægten. Husk nu, at det ikke handler om at spise is og lagkage for de 300 kcal, men derimod fed fisk, nødder, frugt, oliven, olie, mayonaise og andre fødevarer med flerumættede fedtsyrer, og selvfølgelig en god portion fuldkorn til - og MASSER af protein.

Man skal faktisk spise sin-egen-kropsvægt-i-gram protein om dagen, altså skal du spise 70 g protein, hvis du vejer 70 kg. Det er altid en god huskeregel, hvis du er på kur, for du vil vel helst tabe fedtet og ikke musklerne..? ;)

Se min kalorietabel under sider, der er listet mange fødevarer med kalorieindhold.

Du kan også klikke på nedenstående links for at se næringsindhold i flere fødevarer;
Grøntsager
Fjerkræ
Bælgfrugter

Opstartsfasen

Kære blogger!
Velkommen til.

Jeg har lige oprettet min blog, og jeg håber, at du vil følge mig lidt på vej.

Jeg kommer til at skrive om livsstil, træning, sund mad, opskrifter osv.

Vi ses snart igen ;)

Hilsen Fie