Translate

fredag den 31. maj 2013

Melfar

Kl. 6:36 Så er vi på vej mod Middelfart. Solen skinner dejligt og vejrudsigten siger ingen regn :) let's hope...
Kl. 10.00 Nu starter løbet snart og vi er spændte...
Kl. 11.08 Jeg er udgået pga styrt, nu venter jeg på at blive hentet
Kl. 12.55 Nu er sårene renset og plastret til... Er rigtigt ked af, at jeg ikke kan køre mere... Men nu må jeg bare pleje skrammerne og heppe på de andre :)

Klar, parat, Melfar!

Så er alt pakket og klar til Melfar i morgen :)
Jeg har ordnet cyklen i dag, og det gav en del svineri. Jeg havde ikke troet at, "Pas på du ikke får olie i håret" eller "Pas på dit hår ikke kommer i kæden", ville være to meget brugte sætninger i dag, men det var det, da jeg skulle gøre cyklen ren og sætte min ekstra dunke-holder bag sadlen.













     

Det kunne godt ses, at jeg havde arbejdet med olie bagefter - billederne er efter jeg har vasket hænder :)


Nu er tasken med tøj og diverse pakket og vi er klar til i morgen, nu skal natten bare overstås - forhåbentligt uden at søvnen bliver forstyrret af Distortion.

Cyklerne er toptunede
og klar til at siddesår og ømme stænger, som helt sikkert kommer til at blive en del af løbet i morgen :)













Jeg glæder mig bare super meget og håber, at regnen ikke kommer ind over Middelfart selvom vejrudsigten siger det :/ man har vel lov at håbe :) Nu vil jeg hoppe under dynen, så jeg er klar til køreturen til fynske kl 6.15 :)

Jeg håber, at du har fået nydt det dejlige vejr - det er virkelig ved at være sommer nu. DEJLIGT! Og det var da på tide :)


mandag den 27. maj 2013

Nogle stille dage

I går var der jo sidste vejning for denne omgang. Det blev til et samlet vægttab på 2,9 kg og 22,5 cm fordelt på talje: 3,5 cm, hofte: 7.5, bryst: 5 cm, lår v/h: 3/2 cm, arm v/h: 1/0.5 cm. Jeg er ret tilfreds med resultatet. Selvom det ikke er alverden, så betyder det stadig en del, når kiloene ikke kommer på igen om lidt. Og så kan man tydeligt se forskel - bedøm selv:

Før                                                                                    Efter 5 uger
Jeg synes, at man kan se meget forskel op min mave - hvor jeg før så og følte mig meget oppustet, føler jeg nu, at min mave er blevet meget mere fast, flad og trimmet :) Det er bare så dejligt! Selvom det ikke blev til en hel sixpack, føler jeg mig meget bedre tilpas i bikini nu, end jeg gjorde for en måned siden :) 

Resten af denne her uge, står den på ikke så meget træning og forholdsvis kulhydratholdig mad, skal jo være klar til at cykle i 12 timer på lørdag når starten til Bianchi Melfar går kl. 10.00 :) Der bliver nok lige plads til en lille cykeltur i morgen eller onsdag, men ellers skal jeg bare holde træningsfri, så energien bliver fuldt opladet ;)

Selvom det ikke virker så sundhedsorienteret ikke at træne og spise masser af kulhydrater, så er det lidt nødvendigt op til en så hård konkurrence. Sundhed er jo igen et vidt begreb, og jeg er sikker på, at de færreste fagkyndige indenfor udholdenhedstræning ville mene, at det er sundt at gennemføre et 12-timers cykelløb med energiunderskud, det er vigtigt at få fyldt sukkerdepoterne i musklerne op, så kan man også præstere bedre og længere. 

Jeg håber, at du derimod får trænet igennem og nydt det dejlige vejr. Og husk, at hvis du bare træner rigeligt, behøver du ikke tænke så meget på, hvad du spiser ;) Fedt og sukker er ikke så godt for nogen, men det kan sagtens indgå i en god og varieret kost hos den, der træner - cardio vel og mærke ;) 

Fortsat god aften :)

lørdag den 25. maj 2013

En fed fornøjelse

I dag har jeg været til min storesøsters fødselsdag. Først var der koncert med hendes kor i Frederiksberg Centret - det var rigtigt fedt, og bagefter var der kage, kaffe og kubb-spil i haven :) Det har været en rigtigt hyggelig dag, og heldigvis kan jeg ikke lide kage, ellers var min 'kur' blevet helt ødelagt.

Det har været en dag med overraskelser. Min søsters kæreste friede i dag - meget romantisk ;) Det var den ikke-så-vilde overraskelse - den vilde kom først senere på aften efter sushi på All Happy i St. Kongensgade med storebror og kæreste og en del slåen mave ;) Jeg har simpelthen tilmeldt mig min første halve ironman i dag! Det bliver Thomas Cook 70.3 IRONMAN Mallorca d. 10. maj 2014 - og det bliver bare SÅ vildt :P Ved ikke helt om jeg er oppe at køre, fordi det bliver for fedt, eller fordi jeg egentligt er lidt skræmt ved tanken :/ Men uanset hvor skræmt jeg er, så er der ingen vej tilbage. Man kan ikke give startnummeret til en anden, og der findes kun én afbestilling: at rykke startnummeret til en anden ironman. Så hvis jeg ikke deltager i 2014, bliver mit startnummer bare overflyttet til et andet ironman event.. Jeg har krydset point of no return, så nu skal jeg bare igennem det så godt som muligt!

I morgen er sidste dag på vægten, så må vi se hvad den siger og om mission sixpack er lykkedes - bare lidt forhåbentligt.

Jeg håber, at du har brugt dagen lidt mere konstruktivt end på at spise kage og drikke sodavand hele dagen som mig ;) Måske fået trænet lidt i det gode vejr :)

torsdag den 23. maj 2013

Interval-torsdag

I dag har jeg arbejdet en masse og løbet intervaller. Det blev bare 2 x 1000m, opvarmning og afluntning, men det gik hurtigt og så skulle jeg bare hjem og have lækker mad.

Har købt en ny sports BH af mærket Zensah. Michelle Vesterby bruger dem også, og hun er glad for dem, så nu hvor jeg manglede en ny, ville jeg da prøve det mærke. Den sidder bare SÅ godt! :) Der er ingen syninger i og den smyger sig om huden på en rigtigt lækker måde, uden at klemme eller nive nogen steder. Støtten er også RIGTIGT god :) Synes faktisk den er en del bedre end mine andre sports BH'er som er hhv. Drop of Mindfulness og Casall Multisport Bra. Er rigtigt glad for Casall BH'en, men kan godt mærke, at den har mødt sin overmand. Jeg kommer helt sikkert til at bruge det mærke mere i fremtiden :)



Har lige siddet lidt på facebook og så helt tilfældigt, at Henrik Duer er ved at skrive en bog om varigt vægttab - den skal jeg helt klart læse, når den kommer ud :) og måske skal du også ;) Duer er rigtigt skarp og god i sit felt, og jeg ville ikke være bleg for at følge hans råd, hvis jeg engang får brug for det - det gør jeg forhåbentligt aldrig.

Jeg har også kigget lidt på nogle andre bloggeres indlæg om sundhed og ernæring, og jeg faldt over en blog omkring rawfood - der var nogle meget appetitvækkende billeder af mad. Hende der skriver bloggen har eget firma - læs mere her - og facebookside, det er på facebook at de lækre billeder ligger ;) Hun har en del billeder af smoothies, milkshakes og friskpressede juicer - og de ser bare rigtigt lækre ud. Det er også smart at drikke sig til en sød og lækker snack, hvis man endelig skal have noget. Selvfølgelig er der også kalorier i juice, men det er MEGET sundere end sodavand og sukkersaft :)

Med de ord vil jeg smutte i seng - godnat til dig på den anden side :)

onsdag den 22. maj 2013

Kiropraktordag

I går fik jeg ikke lige blogget, men der skete heller ikke noget videre spændende. Var på arbejde til kl 18, så da jeg kom hjem spiste jeg aftensmad og lavede ikke så meget andet. Jeg havde fem ærter som var begyndt at spire, så dem har jeg plantet i en lille krukke i vindueskarmen og pakket ind i vita wrap som et minidrivhus :)

Jeg er blevet så tosset med træning, at jeg er begyndt at snakke med min kæreste om at gennemføre en hel ironman engang i fremtiden :/ det er lidt skræmmende at tænke på, men det ender jo nok med at gå den vej til sidst. Jeg har i mit hoved planlagt mig frem til, at jeg bare skal gennemføre ½ ironman hvert år og løbe en marathon som træning, så burde jeg kunne gøre mig klar til en hel ironman :P
Næste år står den på Abu Dhabi International Triathlon og ½ ironman et eller andet sted i Europa, men i 2015 og 2016 skal jeg gennemføre ½ ironman og marathon hvert år, så er jeg klar til en hel ironman i forår/sommer 2017. Det er faktisk lidt vildt, at jeg tænker i de baner nu. Selvfølgelig ville det være total fedt at gennemføre, men jeg synes også, at det er lidt sygt, når jeg tænker på, hvor dårlig form jeg var i for 1½ år siden.

Men jeg er ikke helt urealistisk omkring deltagelsen i en hel ironman. En gennemførsel på 12 timer ville jeg være meget tilfreds med, faktisk RIGTIGT meget tilfreds. Hvis jeg svømmer 2,9 km/h, cykler 29 km/h og løber 6 min/km, vil jeg gennemføre på ca. 11t 45m eksl. de to skift, det ville jeg da være meget tilfreds med, og jeg er sikker på at jeg kan klare de to skift på 15 min eller under :)

Efter arbejde var jeg til kiropraktor, og hun sagde, at det går rigtigt fint med min skulder. Mit forløb er blevet afsluttet nu, og jeg har det godt i ryggen. Jeg skal fortsætte med at svømme, så jeg holder skulderen i gang, så leddet ikke låser igen, men ellers havde kiropraktoren ikke så meget at sige. Hvis jeg får problemer igen, skal jeg bare ringe til hende.

Sådan en "skade" som jeg har haft de sidste par måneder, er egentligt en meget klassisk led-skade, men heldigvis er det noget der kan trænes væk - ligesom så meget andet. De færreste smerter i led skal ikke-trænes væk, men derimod trænes væk, oftest handler det jo bare om at gøre det rigtigt :) Hvis man har et meget stilsiddende job er man nødt til at lave noget fysisk efter arbejde, så man får gang i musklerne og helst styrket dem også. Jeg er stor fortaler for styrketræning - ikke udholdenhed eller body buildning, men 3-5 repetitioner med høj vægt ;)

Med det vil jeg sige tak for i dag og for det dejlige danske sommervejr :/ jeg håber, at du har fået noget aktivt ud af dagen, selvom det har regnet. I morgen skal jeg løbe intervaller med kæresten, for mit Garmin ur er til reperation og kommer nok først tilbage i næste uge... :(

mandag den 20. maj 2013

Fri mandag

2. pinsedag stod på løbetræning og oprydning i lejligheden. Løb kun 6.6 km på 39 min, men skal vænne mig til at løbe et langsommere pace, til når jeg skal løbe halvmarathon. Omkring de 6 min/km har vist sig at være et meget godt halvmarathon pace for mig - måske også et godt marathonpace, men så langt er jeg slet ikke kommet i min træning endnu.

Efter løbetræningen fik jeg ryddet godt op i mine gamle universitetsnoter - det meste blev smidt ud, men nogle få ting blev gemt. Det er lidt sjovt at se, hvor mange ting man får gemt gennem årene. Jeg fik også kigget lidt igennem nogle iFORM -og madblade jeg havde liggende, der var en masse spændende artikler om træning og lækre opskrifter, dem skal jeg nok dele med jer, når jeg lige får tid til at få skrevet dem ind.

Jeg håber, at du har fået nydt vejret i dag, måske med en løbetur - det indbød vejret virkelig til, ellers så bare med en tur udenfor :)

søndag den 19. maj 2013

Vejningsdag igen

I morges stod den på vejning igen - og jeg har taget på :/
Vægten viste 63,1 kg, men det hænger nok tæt sammen med cykelturen i går, for da jeg kom hjem, var jeg dehydreret, så jeg fik drukket en masse væske, det vejer jo også noget. Jeg er ikke så bekymret for vægten, for holder den gode stil med målene. Jeg måler nu: hofte: 99,5 cm, tajle: 68,5 cm, bryst: 82,5 cm, lår v/h: 55 cm / 55 cm, overarm v/h: 27 cm/ 27 cm, så det gør ikke så meget, at jeg har taget lidt på, bare målene forbliver de samme eller falder :)

I dag har bare været en helt igennem slapper dag. Har siddet på sofaen det meste af dagen, men jeg synes også, at det har været velfortjent efter træningen i går. I morgen står den på løbetræning en lille halv time vil jeg tro.

Jeg håber, at du har været ude at heppe på løberne til Copenhagen Marathon til trods for det dårlige vejr! :)

lørdag den 18. maj 2013

Årets første RIGTIGT lange træningspas

Dagen startede tidligt med klargøring til en laaaang cykeltur! :)
Kl. 8:23 var jeg i sadlen og på vej mod Frederiksværk. Turen gik gennem Hillerød, Frederiksværk, Helsinge, Tisvilde, Gilleleje, Helsingør og så hjem igen :) Det blev til 171 km hvoraf 105 var enkeltstart for mit vedkommende. Kørte med drengene og Tasja, men jeg kørte i forvejen, så der gik lige 105 km og en masse faren-vild før vi mødte hinanden og kørte de sidste 66 km hjem sammen.
Her er oversigten over dagens træning. Jeg var faktisk meget overrasket over, at jeg kørte så godt. Inden jeg tog afsted, satsede jeg på at køre omkring 26 i snit, men det blev lidt bedre, og det skal jeg jo ikke klage over ;) Jeg prøver bare at forberede mig på de ca 280 km, jeg skal køre til Melfar om 2 uger, og det bliver nok ikke til mere end 26 i snit den dag.

Nu står den på afslapning, grillmad og cykellir med godt selskab - læs kæreste og bror. Kostplanen er slet ikke overholdt i dag, så jeg spiser rødbedebøffer i dag i stedet for stegte sild :P det går nok også lige, har forbrændt så meget på min cykeltur, at jeg kunne spise store, fede burgere til aften, hvis jeg havde lyst :P Drengene skal have ribbenstegssandwich på grill og krydrede oksekødspølser :) Er måske lidt misundelig :/

Jeg håber VIRKELIG, at du har fået nydt vejret, måske med lidt træning, men ellers så bare med en is ved vandet eller noget andet rart ;)


fredag den 17. maj 2013

Fredags-ZOO

I dag var kort dag på arbejde, zoologisk have og total afslapning :)

Har stadig et godt stykke vej, før mine fødder vokser helt sammen igen efter i går, men de er ikke nær så ømme længere.












 
I morgen byder dagen på 175 km cykling +/- i det dejlige, danske sommervejr! :) Jeg tror, at det er godt, at jeg har fået hvilet i dag, ellers dør jeg da fuldstændigt! 
Jeg har også fået ryg- og nakkemassage her til aften, så nu er jeg bare helt fit for fight til i morgen!

Efter turen i morgen står den på "cykelnørdning" med brormand og grillmad :) mmm! Lækkert! 

Jeg håber, at du har fået nydt vejret i dag og også kommer lidt ud i det i morgen!




torsdag den 16. maj 2013

Metropol Milen


I dag løb jeg Metropol Milen i forlængelse af arbejde - det gik nogenlunde, men jeg tror, at der har været en fejl ved opmålingen af ruten, for ifølge mit resultat, har jeg løbet 4:22 i snit på 7,532 km..? Argh! Det kan godt være, at jeg har forbedret mig meget, meeen så meget er det vist ikke - jeg tror at de har målt ruten forkert op, for Garmin siger, at jeg kun har løbet 6,9 km og ikke 7,5.

Jeg har sat ny personlig rekord på 5 km - 23m 54s :) bom bom! Ikke så dårligt endda! Og det til trods for de to mother f****r vabler jeg har fået :/ En del af løbet var gennem en sandkasse - tre gange - og alle ved jo, at sand ind i sko og strømper = vabler på begge fødder :( Øv bøv! Det er godt, at jeg ikke skal løbe i morgen, så huden lige kan komme sig igen.

Jeg har aldrig haft problemer med vabler og mine Newton før, har prøvet det én gang i mine K-swiss, men synes også at Newton er bedre - i hvert tilfælde til mine fødder :)


Der var super lækker mad efter løbet :) det smagte bare SÅ godt! Mange tak til Ernæring- og Sundhedsuddannelserne for at have stillet studerende og mad til rådighed :D

Jeg fik lige lavet et sundhedstjek også, det hele var meget fint og min fedtpct. blev målt til 26% :) ganske tilfreds.

Nu er jeg hjemme, har været i bad og skal bare slappe resten af aften :)

Jeg håber, at du har nydt det dejlige vejr :D



onsdag den 15. maj 2013

En lille tur blev til en stor tur

I dag har dagen stået på arbejde til 14.30 og så skulle jeg bare lige løbe en lille tur - måske 2 km intervaller.
Den lille løbetur blev helt sløjfet til fordel for en lang cykeltur på Challenge-ruten. Der var rigtig lækker medvind de første ~30 km, og så blev det bare hårdt :/ sidevind i ca 25 km og stiv modvind de sidste ~33 km.
Da jeg kørte dér på strandvejen og følte mig lidt tabt, huskede jeg lige på: "Train hard, fight easy!" Det gælder jo om at holde modet oppe, når der er modvind (i bogstaveligste forstand). Det kan jo bruges til noget, det der dumme blæsevejr. Husk på, at der er ikke noget ved at køre nemt, så forbedrer man sig jo ikke.

Da jeg kom hjem, skulle jeg have haft lækker lasagne, men kæresten spiste det, så det blev til reste-farsbrød og recoveryshake med protein, jordbær, banan og mælk :) mmm!

I dag var det også (ENDELIG) vejr til korte bukser og ærmer på cykelturen, og det har sat sit præg på farven :P Nu har jeg kronisk hvide handsker på.

Jeg havde taget masser af solcreme på inden for at undgå at have hvid heldragt på resten af sommeren - det slap jeg nogenlunde fra, det blev kun til en lille streg på skulderen, hvor cykeltrøjen slutter og så her på håndleddet.

Næste gang bliver det faktor 50+ over det hele, jeg vil hellere være hvid over det hele end brun nogle få steder.








Jeg er begyndt virkelig at kunne se forskellen på min mave :) kalorietælningen fungerer lige så godt som sidst :)

Der er nogle ting, jeg savner lidt efterhånden, men jeg kan godt lige klare mig de næste 2,5 uge :) så har jeg forhåbentligt klaret mission sixpack ;)


Jeg håber, at du har nydt det dejlige vejr i dag og fået trænet lidt - GODNAT!

tirsdag den 14. maj 2013

Det er ikke blevet til meget træning i dag, for er stadig meget øm i kroppen, så det blev bare lidt coretræning. Efter en laaaaaang dag indenfor på kontor, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne udnytte at solen skinnede, så det blev til udendørs coretræning på Kastellet.





Jeg fik trænet dibs, walking lunges, mavebøjninger, jump squat og så sneg der sig lige en vejrmølle ind :P -tak til den gode fotograf :/

Det var rigtigt fint derude, er ked af, at jeg stadig er så øm i kroppen, vejret indbød virkelig til mere træning og helt klart en løbetur :) løbet må jeg tage i morgen i stedet.


mandag den 13. maj 2013

Mandag blev en dyr dag

I dag stod den bare på arbejde i 7 stive timer - ikke så længe som jeg plejer at arbejde, men der var ikke meget tid til pause, så frokosten blev oven på papirbunkerne foran computeren. Jeg gik kl. 15, for skulle lige i banken og betale et MEEEGEET dyrt girokort - ca. 25000 kr :/

Men så er indskuddet til den nye lejlighed af vejen og point of no return er krydset :D Så om en måned står den på Viborg og ny lejlighed :) dejligt! Vi glæder os rigtigt meget.

Da jeg kom hjem, stod den bare på total afslapning. Jeg har lavet en masse proteinpandekager, så jeg har til de næste par dages kostplan, men det er nok også omkring, det eneste jeg har fået lavet, siden jeg kom hjem :P

Efter lækker aftensmad, fandt jeg min plads i sofaen, og så stod den bare på computermode :P er lidt træt og øm i kroppen efter træningen i går, så det er helt i orden at lave ingenting :)

Jeg har i et stykke tid gået med en tanke/ide om at lære tysk, ikke fordi jeg skal bruge det til noget, men bare så jeg kan tilføje det til min samling af sprogkundskaber - lidt underligt vil de fleste nok synes, men det er vel fint at kunne tysk, når nu svigerfamilien bor tæt på grænsen. Jeg har allerede lært at bøje to verber og har lært en generel nutids-regel om endelser :P Det er ikke så meget endnu, men er også først lige startet.

Du sidder måske og tænker: *Hun har ikke noget liv - er der ikke noget bedre at tage sig til end at lære tysk?* - jo det er der nok, men synes det er fint at lære nyt, og så er jeg godt til sprog, så det er oplagt at lære nye sprog. Selvom man siger, at man ikke skal fokusere på det man er god til, men på det man er mindre god til, så kan man jo altid forbedre sig :)

Sådan er det jo i så meget, at man (næsten) altid kan forbedre sig :) Det skal man også huske i træningen. Selvom det går rigtigt godt en dag, så er der nok altid en eller anden lille ting, der kan gøres bedre - selvfølgelig skal man da 'nyde' sine sejre, men man skal ikke hvile på laurbærene for længe :P Forbedringerne kommer jo ikke af sig selv ;)

Og med de ord vil jeg gå i seng og drømme om tyske verber, imens min krop kommer sig det sidste efter træningen i går :)

Godnat!

søndag den 12. maj 2013

Vejning, mors dag og iFORM kvindeløb

Dagen startede med den ugentlige vejning og måling.
Vægten sagde 62,5 kg - troede ikke helt selv på det, så prøvede igen efter 15 min, stadig 62,5. Dvs. at jeg har tabt mig 2,7 kg, på de tre uger jeg har været i gang - ikke værst.
Målene var bryst: 84,5 cm, tajle: 67,5 cm, hofte, 100 cm, lår v/h: 57,5 cm/ 57 cm, arm v/h: 27 cm/ 26,5 cm.
Jeg er faktisk meget tilfreds, har nu tabt mig 20,5 cm på hele kroppen :) lækkert! Det virker nok lidt underligt, at jeg har smidt 20,5 cm og kun 2,7 kg, men det hænger lige så meget sammen med, at jeg træner meget, så det hele er blevet strammet lidt mere op og min muskelmasse er nok også forøget lidt. Jeg løber jo bedre end nogensinde før og er også begyndt at cykle og svømme mere, så jeg har fået lidt flere muskler på hele kroppen, de vejer jo også lidt ;)
Jeg kan allerede mærke, at jeg er krympet; købte et par slim-jeans for to uger siden - de er allerede for store :/ lidt irriterende, men alligevel meget fedt! :D Har heldigvis ikke så meget tøj nu, så jeg skal ikke til at skifte ud i garderoben, fordi jeg taber mig, i stedet skal jeg til at investere i noget nyt tøj. Har hele tiden skudt shoppingturene, så jeg ikke købte noget, før jeg havde tabt mig, men nu er jeg vist ved at være der, så det bliver nok til sommerudsalg, at garderoben bliver fornyet. Men jeg mangler også træningstøj nu, det bliver helt klart prioriteret over hverdagstøj, så skal snart ud og investere i noget grej, så jeg er klar til konkurrencerne, jeg skal til i år. De er alle på cykel - indtil videre, men hvis der kommer en mini-tri engang i juli eller september, så tager jeg den også, men lige nu har jeg kun planer om Bianchi-Melfar 12 timer cykelløb 1-2 juni, relay til Challenge Århus 23. juni på cykel og relay til Challenge Copenhagen 18. august på cykel  - det bliver et rigtigt cykel-år.

Senere stod den på iFORM kvindeløb 10 km - det gik rigtigt godt :)
 Før løbet fik jeg en Newline løbetrøje - den er rigtigt god at have på og i et lækkert materiale til varme løbeture :)
 Efter 5 km - still going strong :) Jeg har masser af energi og det går bare rigtigt godt, desværre er det de færreste der har det sådan efter de 5 km, så jeg bliver sænket lidt af at skulle løbe zigzag rundt om de andre 7000 løbere :/

Efter løbet var jeg nu meget glad for at være færdig. Jeg satte ny rekord med 10 km på 52m 11s, meget tilfreds, da det er en forbedring på 2m 18s :D og det er RIGTIGT godt! :D

Her er en oversigt over min løbstid fra sportstiming.

Efter løbet ringede jeg lige til min mor og ønskede glædelig mors dag :) og så tog jeg til hård, excentrisk styrketræning som bestod af "snyde-kropshævninger", dødløft, benpres og bænkpres :) Det er vist meget godt, at det eneste fysiske jeg skal lave i morgen, er at cykle 2.5 km til og fra arbejde :D

Jeg håber, at du har fået nydt vejret og trænet lidt i dag, og måske hygget om din mor med kage bagefter :P

Der bliver nok ikke noget næste iFORM kvindeløb, for nu er jeg nødt til at løbe nogle større konkurrencer - næste løb bliver 1/2 marathon, skal bare lige finde en i eller omkring Viborg, som passer ind i cykelskemaet :)

Nu er jeg også lige tilmeldt Metropol Milen d. 16. maj, bare et lille løb på mit arbejde :P 7,352 km med start kl. 18 fra min arbejdsplads med mad og lækkert bagefter :D det skal nok blive sjovt at vise kollegerne, at min træning har båret frugt ;)


lørdag den 11. maj 2013

Så er ugen omme

Dagen startede med, at jeg gjorde klar til en lille cykeltur med brormand :)
Turen blev skudt lidt, så fik lige lavet det sidste klar til næste uges kostplan - den er lagt op nu :)

Den lille tur, der var planlagt til 50-60km max, blev til 75 hårde km i stedet for. Vi kørte op til mutti i Espergærde, men hun var på loppemarked, så vi blev bare nødt til at køre hjem igen, desværre.

Her er et lille stemningsbillede - hjemvendt fra den 'lille' tur.

Jeg håber ikke, at turen påvirker resultatet i morgen til iFORM kvindeløb :) Det er bare lidt for sjov og kun 10 km, men vil gerne lave ny PR :D

Efter cykelturen stod den bare på afslapning med rengøring, opvask og opskrifter. Du kan se de nye opskrifter under 'Opskrifter' i menuen til højre.

Aftensmaden var super lækker og velfortjent efter dagens træning og så var der rester til frokosten i morgen.. Mmmm!

Nu vil jeg smutte i seng, så jeg er klar til i morgen, når starten går i Frederiksberg - ses vi? Mit startnummer er 411, du kan bare kigge efter mig derude, ellers kommer der også et link til min tid.


Vi ses i morgen til vejning, mors dag, iFORM kvindeløb og styrketræning :)

fredag den 10. maj 2013

Slapper-fredag

I dag har været en rigtigt slapper-dag. Havde kort dag på arbejde - første gang siden for evigt :D Så kl 13 smuttede jeg - først til lægen, men så hjem bagefter.

Jeg har ikke trænet i dag, men jeg har været ude på en laaang gåtur i Botanisk Have :)
Først igennem Kongens Have




Jeg ELSKER blomster! Så det var rigtigt sødt af kæresten at invitere mig hemmeligt derhen :)


Det var bare SÅ mange flotte blomster  - og søen! :D



























  Jeg blender godt ind omgivelserne - vidste ikke at lyserød og andre "pigefarver" var så god camouflage

 






















Det var rigtigt hyggeligt at nyde det gode vejr med kæresten og en masse fine blomster :)


Jeg håber, at du har fået nydt vejret derude bag skærmen og måske trænet lidt :)

torsdag den 9. maj 2013

Kristi Himmelfartsfri

Det var trist at vågne op til regnvejr igen i dag, men heldigvis var der fin udsigt fra soveværelsesvinduet alligevel.
Kirsebærtræet i gården blomstrer nu og det er bare SÅ flot! :)

Det klarede heldigvis lidt op i løbet af dagen, så vi ikke skulle døje med det dårlige vejr hele fridagen :P
















Min frokost var rigtigt lækker :) mmm! Det smagte rigtigt godt!





Vi fik brugt noget af dagen på at rydde op på loftet, og det var vist godt, for vi fik sådan cirka ryddet en flyttekasse ragelse ud deroppe fra.



Mit ur dur igen, men det skal stadig ind til Garmin på fredag, så må de lige se, hvad der er galt med det. Jeg fik brugt det til en kort løbetur med kæresten (og fotograf) - har klippet lidt tekniktræning sammen.



Nu er jeg tilmeldt Bianchi-Melfar 12 timer solo - og jeg går stadig efter en podieplads :D men nu må vi se, jeg kommer i hvert tilfælde til at gøre mit bedste for at komme derop! :)

Jeg håber, at du har fået nydt dagen imellem bygerne og har fået trænet lidt :) Vi ses i morgen til endnu en update..! :D

onsdag den 8. maj 2013

Hold da op et vejr!

I morges vågnede jeg til lyden af regnvejret udenfor. Jeg blev helt i efterårs-hygge-humør :) Jeg elsker at sidde indenfor med dyne og en god film måske - det er aller bedst, hvis jeg lige har været ude at træne i det kolde/våde vejr, så er det ekstra rart at sidde pakket ind i dynen og hygge efter et varmt bad :D Det var sådan, jeg havde det i morges, men jeg skulle afsted på arbejde :)


Klar til at gå udenfor.

Jeg kom ikke ud at træne efter arbejde, var for træt og mit løbeur dur stadig ikke, så det skal sendes til Garmin til reparation på fredag. Måske jeg kan bruge Endomondo på mobilen til en lille tur i morgen :)

Jeg brugte det meste af eftermiddagen på at drømme om alt det fede træningstøj og -grej, jeg skal købe, når jeg bliver rig (om for evigt :/). Har fundet en masse lækre ting, jeg RIGTIGT godt kunne tænke mig, men kæresten er ikke meget for ideen om, at han enten kunne være min grejsponsor eller min konkurrencesponsor, så jeg må venter til jeg har fødselsdag, så falder der nok lidt grej af fra ham :P Mine BIOM er jo også min fødselsdagsgave på forhånd.













De her tre ting ligger højt på listen for tiden, men jeg skal ikke bruge dem før Abu Dhabi International Tri i marts 2013, så jeg kan nok godt vente med at købe dem - måske ;) Speed toppen bliver i hvert tilfælde et must have, ellers dør min hud, eller bliver til menneskebacon, på cykelturen.


En løbekasket har også rimelig høj prioritet, ellers har jeg bacon i hovedet efter løbeturen. Har fundet denne Nike Daybreak Cap på tilbud på Zalando til 160 kr - den ser meget fin ud, men jeg vil nok lige undersøge, om den findes billigere et andet sted måske :) Ellers finder jeg nok en kasket til expoen til Challenge Århus eller København til sommer :D




Måske tænker du, at jeg er lidt kedelig med farver :P Men det er ikke fordi jeg ikke vil have farver på tøjet, men jeg må også være lidt praktisk, når der er 40+ grader og jeg er i gang i Abu Dhabi, så er min krop nok ret ligeglad med om jeg har helt hvidt tøj på - bare jeg ikke bliver stegt. Speed toppen fra Fusion (den langærmede) er også super god, fordi den holder på det vand der kommer på, så jeg bliver nedkølet på cykelturen og løb :)

Men en anden grund til, at det skal være hvidt, er fordi jeg gerne ville have, at mit tritøj passer sammen. Har allerede et sæt i hvid, grå og pink, og nu skal jeg have et sæt i hvid og blå/turkis, for det er de farver der er på mine BIOM.

Og så har jeg fundet en sports BH magen til en af dem jeg har nu, som bare passer perfekt i farven :P










Glæder mig bare SÅ meget, til at jeg skal være med i nogle tri-konkurrencer :D

Har i dag overvejet lidt, om jeg skulle stille op i 4-18-4 på et eller andet tidspunkt - det kunne være lidt sjovt at være med og så komme i top 10 i min aldersgruppe ;)

Jeg håber, at du har fået noget ud af din regnvejrsdag, måske bare lidt træning indenfor :)