Translate

søndag den 30. juni 2013

Asiatisk mad :)

I dag har jeg lavet en masse, løbet, syet gardiner, samlet møbler, strøget, set på skab og lavet lækker mad..! ;) 
Maden var faktisk bare tilfældig :) havde en pakke hakket kylling, kogte ris i fryseren, hakket kinakål i køleskabet og en dåse kokosmælk, så maden blev asiatisk inspireret, og der smagte bare godt!! Jeg ristede noget karry på panden, tilsatte lidt fedtstof og kyllingen. Da kyllingen var færdig kom jeg kålen og kokosmælk på panden også og så fik det lov til at simre i 2 min :) det resulterede i en rigtigt lækker suppe/gryderet med ris :) jeg spiste det med en ske, så vil nok kalde det en suppe ;) det tog kun 10 min, så det må da siges at være sund fastfood.! :) 
Selvom været er dårligt for tiden, så skal jeg stadig huske at holde træningen ved lige, så jeg holder fokus på løb, når det nu blæser og regner.. 
I dag har jeg løbet +/- 9,5 km på 50-55 min tror jeg, så det blev lige omkring 5 min 30 sek i snit, det er meget fint, taget i betragtning af en meget stejl bakke undervejs. Der var nok en hældning på ca. 5-6%, det lyder ikke af meget, men i løb er det hårdt.. Min puls toppede 94% af max midt på bakken, så der gik lige en km til at få den ned igen. Min avg puls var på 84%, så løb faktisk for hårdt til, men 
skal lige i gang igen og ind i en god rytme :)

Jeg håber, at vejret er bedre hvor du er, så du kan komme lidt ud og træne ;) det er kun tanken om den kommende halve marathon 15. september, som får mig til at løbe i regnvejr, normalt skal der også RIGTIGT meget mental overtalelse til at få mig ud i regnvejr - hader at fryse :/ 

I morgen går det løs med to ugers madskole, hvor der er fokus på de 8 kostrad, en times aktivitet om dagen og nøglehulsmærket :) hvis du ikke ved, hvad det er, kan du læse om det her: www.madskoler.dk, måske du selv vil være frivillig på en madskole i nærheden af dig til næste år...? ;)

Jeg er ved at få godt styr på lejligheden, nu hvor vejret ikke er til så meget udenfor.. Men så kan jeg jo tænke på alle de kalorier jeg forbrænder med at samle møbler, rydde op, gøre rent og smide pap ud (bor jo på 3. sal, så jeg får gået nogle trin op og ned). Så hvis du ligesom mig ikke kan lide at være ude i regnvejr, så tænk på hvor rent dit hjem kunne blive, hvis du lagde kræfterne i rengøring i stedet :) lidt er jo altid bedre end ingenting :D

Rigtigt god aften til alle herfra, nu skal jeg forberede til madskole i morgen kl. 8 :)

En lille appetitvækker ;) min aftensmad :)

lørdag den 22. juni 2013

Klar til Challenge

Det hele har været lidt hektisk efter Melfar med flytning osv., men nu er jeg back ón track og klar til Challenge Århus 70.3 i morgen :)
Jeg skal kun cykle de 90 km, men de er efter sigende meget svære og teknisk krævende, så jeg er spændt på at se hvordan det går, når jeg nu ikke har trænet rigtigt siden Melfar.
Jeg har hentet startnummer og fået det karakteristiske røde armbånd på, cyklen er klar, bilen er pakket og det hele kører bare på skinner.
Aftensmaden stod på præ-race kyllingewok med ris og kokos-karry suppe :) Det smagte rigtigt godt og ligger godt i maven, så vi ikke har fordøjelsesproblemer i morgen..
Jeg håber virkelig, at det hele går godt uden styrt og gerne uden alt for meget regn - selvom de nu lover regn hele dagen :( måske er vi heldige ;)
Opskriften til wokken kommer op under opskrifter engang efter weekendens strabadser..
Godnat derude på den anden side, ønsk mig held og lykke i morgen fra ca kl. 9.15 :)



mandag den 10. juni 2013

En travl periode

Jeg har lige været inde i en travl periode, men nu er jeg tilbage :)

Vi flytter om lidt, så jeg skal lige have styr på de sidste ting, inden flyttemændene kommer på fredag og pakker det hele ned.

Mine skrammer fra Melfar er ved at komme i orden igen, og jeg er klar til at begynde at træne lidt i denne uge. Jeg har fået sat tribøjle på mit styr, så nu er jeg ved at være klart til Challenge Århus, jeg mangler bare at få trænet lidt op til det.





















Jeg har fået et polar RCX5 af min kæreste, som skal hjælpe mig lidt med træningen, så det må jeg se at få brugt, så jeg har styr på det inden Challenge :)


Det har været en lang dag med arbejde fra 8.30 til 20 :/ så jeg hopper under dynen nu :)

Nyd nu det gode vejr, mens vi har det - med masser af træning! :)

søndag den 2. juni 2013

Efter Melfar

Så er det hele overstået og vi er landet i København til sushi og afslapning.

Drengene kørte ca 792 km på de 24 timer og brormand kørte ca 265 km på de 12 timer. Selvom jeg ikke fik kørt selv, fik jeg alligevel lavet en masse. Fik vækkevagten så drengene ikke sov over sig, så jeg fik ikke sovet så meget, men drengene fik god service ;) De satte de bedste tider på den sidste rute om morgenen - de er så seje!

En lille skades-update:
Efter styrtet, fik jeg lige renset såret for sten hos en fremmed i nærheden, men det blev rigtigt fint efter jeg kom i mål og fik vasket og plastret det ordentligt til :)
Tilføj billedtekst


Anklen fik et lille slag og har fået et blåt mærke på storetåen også :)
 Jeg fik også nogle knubs på siden :( det er rigtigt hævet nu og gør meget ondt.

Albuen har det værst :( den blev hurtigt pakket godt ind, fordi det væskede rigtigt meget. Bandagen er blevet skiftet 5 gange siden og nu skal det luftes lidt, så der kan komme skorpe på :)


Styrtet har også sat sit spor på udstyret.
























Forhåbentligt dækker forsikringen nogle af skaderne, mine handsker og cykelshorts er desværre også blevet ramt :/ der er huller i shortsene og den ene pude på min handske er flået af i syningen, men godt jeg havde dem på, ellers var det min hånd, det var gået ud over :(

Da vi kom hjem fik vi sushi fra den lokale sushi-pusher All Happy i St. Kongensgade - det er bare altid super lækkert og der er bare så god service :D
















Desuden fandt jeg ud af, at mine ærteplanter stortrives :)



Selvom det lyder lidt vildt, så har jeg tænkt mig at deltage i Melfar igen næste år, selvom det er rigtigt hårdt, og måske ikke så sundt for kroppen, imens man er i gang. Der er jo så meget der er usundt, man kan sikkert også få kræft af gulerødder og spinat. Men der er da helt klart også noget sundt i at presse sig selv lidt :) Man kommer jo ikke frem i livet ved at læne sig tilbage og se til, at tingene klarer sig selv... 
Man skal selv stå for fremdriften i alting, og jeg er sikker på, at det i hvert tilfælde er sundt for psyken at deltage i hårde, udholdenhedskrævende konkurrencer. Jeg har fået rigtigt meget tålmodighed, udholdenhed og overskud i min hverdag, fordi alt skal ses på i en relativ sammenhæng. 
En lang, stresset dag på arbejde, bliver bare lidt nemmere at håndtere, når man ved, at hvis man starter med pkt. 1 på listen og stille arbejder sig nedad, så når man det hele - ligesom når man cykler 12 / 24 timer; man skal bare starte med den første tur på runden, og så tager man anden runde bagefter, simple as that! :)

Jeg håber, at du har fået brugt det dejlige weekendvejr på noget konstruktivt :)