Translate

mandag den 26. august 2013

Ugen efter

Så er jeg på den igen..!

Efter Ironman Copenhagen er jeg desværre blevet syg :/ jeg har haft influenza de sidste 4-5 dage, men det er ved at aftage nu - det er godt nok irriterende. Meeen.. Selvom jeg er syg, har jeg prøvet at træne lidt, det behøver jo ikke være alt for hårdt, men det er godt at komme op af sengen og ud i den friske luft :) Men hvis kræfterne ikke engang rækker så langt, så er det også bare rigtigt super at få et bad - det hjælper virkelig meget :)

Jeg har fået lidt travlt på det sidste med frivilligt arbejde. Man skal ikke sige for mange gange, at man ikke har noget at lave, for så får man med garanti noget mere :P Jeg er nu frivillig i Viborg kommune tre gange om ugen og en gang om uge i Ældre Sagen, så jeg har lidt at se til dér, og så er jeg i gang med at hjælpe én med en kostplan også, og det sluger noget tid, at lave kostplan for 6 uger - især når det er til en anden end én selv. Jeg ved jo godt, hvad jeg selv kan finde ud af at lave af mad, og hvad jeg kan lide, men det er lidt svært, at sammensætte kost til en anden person, som jeg aldrig har mødt :/ men jeg laver en kostplan, og så må jeg se, hvad han siger til det. Det kan jo være, at han ikke kan lide halvdelen af maden, og så må jeg jo lave det om :P

Jeg har ikke fået trænet vildt meget i sidste uge pga. sygdom, men jeg havde da lige et øjeblik i Vestbadet i fredags, hvor jeg fik det hele for mig selv - det står meget i kontrast til alle de skrigende, legende børn, der fyldte det hele i sommerferien. Det var DEJLIGT!









I går var mine svigerforældre på besøg, og de er altså lidt seje...!
Svigerfar på 67 cyklede lige en tur på 118km med min kæreste, sidste år kørte vi 220km, lidt fedt..! Svigermor på 66 er ked af at hun ikke kan løbe så hurtigt længere, men hun løber alligevel 3-4 gange i ugen, og hun går til yoga og alt muligt andet sport, og så er hun ked af, at hun ikke kunne køre med på cykelturen, nu hun har købt en crosscykel.. De er altså lidt seje og et rigtigt godt forbillede for alle mulige andre. Jeg har mødt så mange på min alder, som er i utroligt dårlig form, og som behandler sin krop så dårligt med usunde madvaner og byture osv. osv.. Ikke at det skal være forbudt at drikke alkohol og spise usundt ENGANG imellem, men ikke hver dag..! Jeg er så træt af unge mennesker der synes, at de "har det så hårdt", og "hvis det var så let at tabe sig, så havde jeg nok gjort det", hvor jeg bare kigger på dem og tænker; "Du godeste..! Gå en tur om ugen, spis almindelig mad i stedet for at gå på kur en uge og grovæde den næste.."
Det er ikke raketvidenskab at holde sig nogenlunde sund og rask, så hvis jeg er sammen med nogen der begynder på det der pjat, bruger jeg altid mine svigerforældre som eksempel - de er for seje, og det kunne de fleste godt lære lidt af. Det kan da godt være, at de er pensionister nu, men de har ALDRIG været tykke eller dovne.

Hvis man ikke selv magter opgaven, så skal man have noget hjælp. De fleste ved jo godt, at man 'bare' skal spise mindre og røre sig mere, men det kræver også en vis portion selvdisciplin at stoppe med at spise usundt og sætte mere tid af til træning. Så det kan være godt at få en professionel til at hjælpe en på vej, så man kan lære sin krop nogle nye, sundere vaner.
Men igen, så handler alt om prioritering; ingen har tid til noget, man er nødt til at tage sig tid til tingene, og så må man jo vælge, om man vil se fjernsyn 2 timer om dagen eller, om man kan nøjes med 1 time og så træne for resten. Eller om man nu virkelig har brug for det der slik, eller om man kan klare sig med lidt frugt eller rigtig mad i stedet for.

Nu virker jeg jo rigtigt skrap i det, men det er såmænd folks eget problem, hvad de propper i hovedet, jeg gider bare ikke høre om, hvor hårdt det er for andre at komme i form, når de samtidig spiser usundt og ikke dyrker motion. Grunden til, at det irriterer mig, er at jeg gerne vil hjælpe folk, men de fleste vil hellere sidde og brokke sig over problemet end at hanke op i nosserne og få gjort noget ved det. Det kræver ikke alverden, men man skal bryde sine dårlige vaner og erstatte dem med nogle gode :)

Jeg håber, at det sætter nogle tanker i gang, måske tænker du; "JA! Hun har jo ret.. Jeg må se at komme i gang!" - det ville da være super fedt :) ellers tænker du måske; "Hmm.! Hvad ved hun om, hvorvidt det er let/svært at tabe sig..?!" - tja.. Jeg har aldrig været FED, så lidt ved jeg da om at spise korrekt og leve 'sundt', men jeg har levet meget usundt tidligere, og jeg ved godt, hvor svært det kan være at lægge sine vaner om. Jeg er tidligere ryger og ikke stolt af det, men jeg hankede op i mig selv og kvittede den usunde livsstil. Jeg levede næsten af kaffe, slik og smøger, men jeg tog en kold tyrker og droppede det hele. Det hårdeste var ikke engang cigaretterne, det var faktisk sukkermanglen jeg følte, jeg var jo nok sukkerafhængig :/ Men det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget, og det har vendt mit liv til en meget mere positiv oplevelse..
Før

10 måneder efter



















Selvom det virker uoverskueligt, skal der faktisk ikke så meget til ;)

Nu

Jeg er ovenud glad for min livstilsændring, husk nu, at det er aldrig for sent..! :)

mandag den 19. august 2013

Efter Ironman

Så er vi landet godt i Viborg igen, har spist, drukket og fået slappet godt af det meste af eftermiddagen.
Det gik rigtigt godt i går - Jesper satte PR på svømningen, jeg cyklede lidt hurtigere end forventet, til trods for de sidste regnfyldte 90 km - og Jesper satte PR på de 42.4 km, så vi er godt tilfredse :)

Jeg følte mig helt klar inden race, så det hjalp også på præstationen - det er jeg sikker på. Jeg har trænet så meget og så rigtigt, som jeg har kunnet, så jeg kunne nok ikke forberede mig meget mere. Selvom 180 km er langt, så var jeg faktisk ikke nervøs for distancen på dagen, det eneste jeg tænkte på, da Jesper kom op mod mig med chippen, var, at jeg ikke skulle løbe ind i nogen, glide på græsset eller falde på asfalten ved bike-mount-zonen. Ja det lyder nok lidt underligt, at det var det, jeg tænkte på inden den lange tur, men sådan er jeg vel bare :P

<-- Her er aften inden race, på vej i seng og med en del sommerfugle i maven :P

På expoen om lørdagen, gik jeg lidt shop-amok, så jeg fik lige købt nyt cykeltøj fra HumanSpeed - Rasmus Hennings tøjmærke, og jeg blev betjent af Rasmus Henning himself..! Det var lidt fedt! Inde i mit hoved boblede det lidt over, og jeg tænkte et par gange, om jeg skulle spørge; "Undskyld.. Må jeg godt røre ved dig.!" Det var lidt vildt, at han bare var så large og helt nede på jorden, som om han bare var butiksekspedient og ikke tidligere pro triatlet.. Det var altså lidt fedt.
Jeg må virkelig sige, at tøjet vare spot on - jeg har endnu ikke cyklet 180 km i bøjlen og syntes, at det var rart, ikke at tøjet nødvendigvis gør det mere rart, men hvis det ikke sidder ordentligt, kan det i hvert tilfælde godt gøre det værre, men ikke denne gang. Der er et ekstra stykke for foran puden på shortsene, så de var rigtigt fine - også når man ligger i bøjlen. Mine andre cykelshorts har desværre ikke denne feature, så dem kan jeg ikke køre med, når jeg kører tri. Og så ser sættet bare topfedt ud, og passer rigtigt godt i farverne, når strømperne, skoene og cyklen er i hvid. Når der kommer billeder fra race, skal jeg nok vise jer, hvad jeg mener ;)

Det var rigtigt rart, at komme ud på cykelruten i medvind, men da jeg ramte Kongevejen tilbage mod København i modvind blev jeg lidt mat, lige indtil jeg så Rasmus Patræus sidde i vejkanten og heppe - det var altså lidt sjovt. Jeg studsede lidt over det og tænkte: "Var det ikke..? Jo det var så!?", og så kiggede jeg lige mig en ekstra gang over skulderen og fik en thumbs up :) Dejligt. Det varmede og gav lige lidt ekstra kræfter, så jeg fik overhalet to på meget dyre cykler op ad Geels Bakke. Den ene havde en knækket kæde og den anden kunne ikke træde sin dyre cykel over bakken.. Ærgerligt for ham, når jeg kommer på min billige BeOne, og næsten ikke kan træde en bule i en blød hat :P Men jeg gjorde det, og jeg er meget stolt af mig selv :)

Da jeg var færdig med at cykle, skyndte jeg mig ud på løberuten, så jeg kunne heppe på alle dem jeg kendte der var med, og der var alligevel en del, som alle fik et opbaknings-tilråb og klapsalver hver gang de kom forbi. På vej mod mål mødte jeg Kronprinsesse Mary, som jeg roste for Kronprinsens præstation, men hun er bare så flink, så hun lagde hånden på min skulder og sagde til mig: "Har du ikke også været med..? Det er da rigtigt sejt." - SÅ følte jeg mig lidt god :)

Medaljerne er ikke kommet op til de andre endnu, vi er nødt til at udvide medaljepladsen - vi er simpelthen så gode, at vi ikke har plads til alle medaljerne :P


Medaljen fra IM Copenhagen ser rigtigt fed ud, og det er lidt fedt, at have været med i den første danske Ironman nogensinde - og så på stafet med sin kæreste - det er der nok ikke mange par, der har som minde i deres forhold ;) <3

Vi er i hvert tilfælde begge to godt tilfredse med at have gennemført på stafet - især fordi det lige er 'os to' og ikke bare med en tilfældig stafetmakker - det bliver rart at kunne sige om måske 10, 20 år; "Dengang vi var unge, gennemførte vi Danmarks første Ironman sammen." - det lyder nok lidt kliché, men jeg synes, at det er rigtigt fedt :)

Det er lidt ligesom sidste år, hvor jeg kørte 24-timers cykelløb med min bror - det er der nok heller ikke mange søskende, der kan være stolte af :) Men man kan jo nå det endnu :P



Jeg har luftet tanken om en minitri på stafet med min bror, og han lader til at være hooked på ideen, men det bliver nok næste år, sæsonen er jo snart slut :)

Jeg er sikker på, at det betyder rigtigt meget, at man deltager med én/to, man har et rigtigt godt forhold til, så man bevarer racet som et godt minde, det ville da være trist at deltage for senere at ønske, at det var en anden/nogle andre man løb i mål med..

Da vi kom hjem i dag, kiggede jeg lige på openwater.dk for at finde resultatet fra Silkeborg Open Water, men resultatlisten er stadig ikke opdateret ordentligt, så jeg fremgår ikke af resultatlisten :/ det er rigtigt ærgerligt, for jeg kan ikke helt huske hvad min tid var... Jeg er helt sikker på, at jeg ikke vandt noget i Silkeborg, men jeg er lidt i tvivl om jeg satte PR :)

Jeg faldt lige over nogle billeder på min computer, som jeg ville dele - det kan godt være, at det er hårdt at træne op til konkurrencer, men husk nu at nyd det og hav det sjovt :) Det kan også være rigtigt flot derude ;)


Det er også vigtigt at have det sjovt - selvom turen er hård, kan der godt være energi til lidt sjov, når man endelig er kommet hjem til lejligheden på tredje ;) 




Jeg leger lige ninja for de sidste kræfter ;)
















I morgen står den på restitution igen, men jeg regner med intervalløb på onsdag og måske nogle cykelture i løbet af ugen. Vejret lader til at blive cykelvejr, men nu må vi se, der bliver hele tiden lavet om i det ;) Jeg håber, at du har fået noget ud af din weekend, hvis du nu ikke blev Ironman :P

torsdag den 8. august 2013

Ved at være der

Nu er jeg ved at være klar til IM Copenhagen - det er selvfølgelig kun stafet, men 180 km kan skræmme mange :)
Jeg har cyklet 950 km siden Århus, og der kommer nok lidt flere i posen, så det bliver nok til 1000 km inden d. 18, og med det jeg har kørt resten af året, bliver det altså til lige omkring 2000 km i alt. Det er nu alligevel ikke så meget, men jeg er rigtigt godt på vej mod målet om 2500 km i år. Jeg har i hvert tilfælde to lange ture i sigte det næste stykke tid - de 180 km i København og 200-250 km med svigerfar - det bliver nok en årlig tradition efter sidste års succes med 223 km :) Jeg skal nok nå de 2500 km i år - når du dit mål?
Hvis du lige nu tænker: "Ja!! I morgen skal jeg bare træne HELT VILDT, så når jeg mit mål!", så er du måske ikke helt så godt på vej, som du gerne ville, men du kan jo nå det endnu ;) Hvis du har et træningsmål du skal nå inden nytår, så har du jo masser af tid. Selvom mange undskylder med; "Jeg har ikke tid til træning", så er det jo ikke den rigtige formulering. Tid er ikke noget, nogen af os har ekstra af, man må bare prioritere, man burde sige: "Jeg prioriterer ikke træning.".
I stedet for at flade den med fjernsyn hele søndagen, vælger jeg som så mange andre (heldigvis) at træne en masse. På det sidste har jeg nok trænet 5-6 timer hver søndag, og det er altså bare lidt federe at gøre sig fortjent til at slappe af med en god film om aften :) Det lyder nok kliché for de fleste, at gøre sig fortjent til at slappe af, men dem der har prøvet det, ved at det er RIGTIGT rart :)

I morgen skal jeg svømme Silkeborg Open Water - kommer du? Det bliver rigtigt hårdt, for jeg har virkelig IKKE trænet svømning i år, så 1,5 km skal nok blive en sand fest :P Men der er ikke nogen undskyldning nu - jeg er tilmeldt og har betalt, så det skal bare overstås så hurtigt som muligt - det er jo også det, der giver det bedste resultat :) Jeg håber på at kunne svømme distancen på 45-50 min, men de afhænger meget af alt muligt - især vejret. Sidste år til Esrum Open Water svømmede jeg 925 m, de hårdeste 925 m i mit liv...!
Det stormede helt vildt, uanset hvilken side man vendte sit hoved til, fik man sig en lækker tår dødt, jordslået, søvand med gratis søgræs :/ puha! Men jeg gennemførte på 29 m 59 s, det var 1 sekund hurtigere end satset - stadig en forbedring :) Min kæreste stod på bredden og ventede med min mor og hendes mand, og han havde tvivlet så meget på mig pga. vejret, at han havde sagt, at han ville være stolt, hvis jeg bare gennemførte.
Han havde selv lige svømme 3 km i vandet, og var bestemt ikke begejstret for hverken turen eller resultatet, så det var ikke for at være tarvelig, at han tvivlede på mig, men han var vist klar til at hoppe i for at redde mig, hvis jeg ikke kunne klare det :P


Jeg fik min første medalje nogensinde i Esrum sidste år, og jeg er MEGET stolt over den :) Den hænger på opslagstavlen sammen med de andre
medaljer, hvoraf kun to er mine, men der kommer med garanti flere til samlingen :)


Jeg har lidt at leve op til, hvis jeg skal have lige så mange Challenge Medaljer som min kæreste, men der kommer i hvert tilfælde en mere til samlingen d. 18 august og en IM medalje d. 10. maj 2014 :) 
Jeg satser måske på at svømme Esrum Open Water igen i år, da det passer rigtigt godt med min søsters bryllup i København. Hun skal giftes om lørdagen, så kunne jeg da lige svømme konkurrencen om søndagen, men så bliver det 1750 m i stedet for 925 :) Så får jeg også en medalje mere til min lille samling :)

Men for at deltage i konkurrencer og få medaljer, skal jeg jo også træne lidt, så i dag står den på en stille og rolig løbetur og måske en cykeltur bagefter. Jeg skal passe lidt på mine ben, som jeg styrketrænede i går med squat og dødløft, så træningen bliver ikke så hård i dag, jeg skal jo også være klar til i morgen i Silkeborg :) Dagen startede med proteinrig morgenmad, så jeg kan komme mig lidt hurtigere.
Proteinpandekager og grøn te :)

Det skal nok blive godt i morgen. Glæder mig allerede til det er overstået :P
Det kan jo være vi ses, hvis du er til sådan noget pjat.

Hav en dejlig fredag og nyd lige det gode vejr med lidt udendørstræning - det er så SKØNT!!