Translate

onsdag den 28. maj 2014

Mor på besøg


I går morges startede dagen med 1 time og 22 minutters løb inden arbejde, så jeg havde godt trætte ben resten af dagen på mit stilstående arbejde i Telia. Det blev en lang og hård dag med nogen væske i anklerne, da jeg kom hjem, men så er det godt at komme hjem til lejligheden og mor, som lige kom på besøg :)

I dag har der ikke stået træning på programmet, men i stedet startede vi med lækkert morgenbrød, blødkogte æg, friskpresset juice og hygge fra morgenstunden af - efterfulgt af 8,5 timer i Teliatøjet :) Jeg er godt nok lidt misundelig, når alle de andre kan gå rundt i eftermiddagssolen kl 16 imens jeg stadig står indenfor i butikken og kukkelurer, men heldigvis har jeg job og masser af arbejde, det er jo ikke alle, der kan nikke genkendende til det ;) Man skal være glad for det man har :)

Efter arbejde tog vi ud at spise og vi endte på Den Kinesiske Mur til running sushi - mmmmm!! Jeg elsker sushi, og der er bare ikke noget bedre end at kunne spise uanede store mængder af det til en fast pris, selvom det ofte (læs altid) resulterer i et par timer med mavepine bagefter :P 


Vi spiste i hvert tilfælde indtil båndet ikke blev fyldt op mere :P Det var nok en hentydning fra køkkenet til, at vi godt måtte gå hjem igen, men vi skulle jo også lige have is fra tag-selv-is-buffeten, som vi endte med at spise 3 x softice og ca. 11 kugler fra :) 

Mad er godt - mere mad er mere godt! :D

I morgen skal jeg heldigvis ud og brænde kalorier af med 45 minutters løb og 3 km svømning - det bliver rigtigt godt! :D Så er der jo også plads til lidt mere mad i morgen aften ;)






















Jeg er godt på vej med træningen til Bianchi Melfar 12-timers cykelløb d. 7. juni, som jeg glæder mig meget til. Som det ser ud nu, er jeg den eneste i 'kliken', hvis man kan kalde det dét, der skal køre løbet, så det bliver en lang, lidt ensom cykeltur. Hvis Jesper ikke skal køre, har han lovet, at han vil hjælpe mig igennem som support på ruten, så jeg får mulighed for at komme på podiet i år. Sidste år gik de tre podiepladser i 327.1 km, 307.5 km og 265.1 km, så hvis jeg kan køre ca 285 - 300 km på de 12 timer, ville en podieplads ikke være helt usandsynligt ;) Dvs. jeg skal køre 23,75 - 25 km/t uden pauser overhovedet, og det kommer jo ikke til at ske.. Det er meget mere sandsynligt med 11 timers cykling og 1 times pause, og så skal jeg køre 25,9 - 27,3 km/t, og det er jo en helt anden sag ;) Men det skal jeg nok klare, jeg er sej og stædig, så fremad på den lille cykel skal det nok gå :)

Nu vil jeg bare gå planken ud lige ind i seng, så jeg kan få forbrændt noget af al sushien inden helligdagstræningen i morgen :)

Jeg håber, at alle på den anden side af skærmen får nydt det gode vejr til udendørs træning, eller i hvert tilfælde bare til udendørsaktiviteter :) Godnat! :D






mandag den 26. maj 2014

Testdag og lidt til

Jeg har haft en lidt travl uge, der har budt på træning, arbejde, fest, tømmermænd og mere træning.
I fredags var der afslutning for de værnepligtige på Skive kaserne - jeg var der, og jeg blev meget fuld. Jeg drak 1 1/2 fadøl, 2 shots, 2 glas rødvin og 1 velkomstdrink, og så tågede jeg ellers bare rundt - det er tydeligt, at min krop ikke kan tåle noget som helst, nu hvor jeg træner så meget :) Men det går jo nok, jeg har det jo rigtigt fint uden så meget alkohol i mit liv, ikke fordi jeg konsekvent IKKE drikker det, men det passer bare ikke så godt til min livsstil.

Lørdag var jeg lidt ramt af tømmermænd på arbejde, men det hjalp, da jeg fik spist nogle bær og chili cheese tops-alike fra Føtex - jeg ved det godt; sund, varieret og yderst nærende kost, men sådan er det jo bare engang imellem, og det var lige det, min krop havde brug for.

I går, søndag, fik den bare max gas med dræber svømmeintervaller, som man kan se på kurven nedenfor, startede omkring 32 minutter inde i svømmetræningen, og alle ved jo, at det er dér man har mest energi - efter 32 minutter med tekniktræning :P Men jeg overlevede træningen som altid, dog med lidt ømme muskler og lidt mere indøvet open water teknik, så jeg kan svømme rigtigt hurtigt til Aalborg Triathlon d. 6. juli :)











I dag stod træningen på løbetest. Det er en helt ny måde at teste på for mig, for jeg har altid været vant til at teste på max og aflæse resultater deraf, men i dag var det en 80%-af-max-test. Jeg har løbet 7.2 km på en løbebane, det blev til 18 meget interessante gange rundt om de fire fodboldmål i midten af banen, dem fik jeg virkelig studeret på alle kanter og leder.
Det som testen går ud på, er simpelt at jeg skal løbe 18 runder på banen med en puls på 80% af max og om ca en måned skal jeg gøre det igen, for at se om der er forbedring. 7.2 km er en lidt sær distance, det er ikke mig der har valgt det, det er Aksel Nielsen, træner i Aalborg Triklub, som har fundet ud af, at det bare er vejen frem, og når man tænker over det, giver det vel også meget god mening. Når man løber 7.2 km kan man ikke bare æde sig selv som man kan på en coopertest, så derfor er det meget mere retvisende for resultatet. Hvis man på testdag 1 har jeg skide god dag, gode ben, har sovet godt, spist rigtigt osv., kan man godt løbe rigtigt godt på en cooper. På testdag 2 kan hele verden være imod dig, og du vil måske få et dårligere resultat på de 12 minutter, selvom du måske har forbedret dig på løbet. En cooper test handler i bund og grund om, hvor meget du kan æde dig selv i 12 min. På 7.2 km er man nødt til at spare lidt på sine kræfter, så man ikke dør efter 12 minutter, og det er også derfor man 'kun' løber på 80% af max. Hvis man bare løber med samme puls hver gang, kan man godt se, om der sker forbedringer fra måned til måned :) Næste gang jeg skal løbe denne test bliver engang om ca en måned, og så bliver det spændende at se, om jeg løber hurtigere på de 18 runder :)

De næste par dage står den på lidt mere afslapning og hygge, fordi min mor kommer på besøg :) Jeg skal desværre på arbejde, men så må vi hygge om aften, når jeg får fri igen. 



Efter trænigen i dag har jeg omplantet mine chilier, så de ikke skulle deles om en enkelt potte alle sammen. Der var 16 planter, men jeg har valgt kun at beholde de 10 største, da vi ikke har plads til flere. De står nu på række inde i gæsteværelset, hvor der er mest sol i løbet af dagen, og skal dele værelse med min mor imens hun er her. Er de ikke fine..? De er kun 3-6 cm høje, men de skal nok blive store med masser af frugter på :)

Nu vil jeg hoppe i seng, så jeg har klar til en lang arbejdsdag i morgen - nyd nu det dejlige vejr vi har over os med masser af træning og måske en soft ice også ;)

fredag den 16. maj 2014

Tid til træning igen

I dag startede træningen tidligt med en cykeltur på 57,8km. Jeg skulle cykle ud til Finn (www.mogensenmassage-hadsten.dk) og have en gang massage :) Det blev en RIGTIGT hård tur, selvom den ikke var så lang. Jeg havde virkelig overvurderet mine restitutionsevner, så efter 30km var mine ben helt smadrede, og det hjalp ikke ligefrem på det hele, at vejen var spærret af på et tidspunkt og lavet om til en grusvej - det var lidt som cykelcross ;) Meeen jeg kom sikkert frem efter 2 timer og 11 meget lange minutter :P
Det var rigtigt dejligt at få masseret mine ømme muskler igennem, de trængte virkelig til det :)

Efter massagen styrketrænede jeg lidt, inden jeg hoppede på cyklen og kørte hele vejen til Hadsten Station (ca 2km) og tog det første tog hjem :P Det var egentligt meningen, at jeg skulle cykle hjem også, men jeg var så smadret, at jeg ikke engang kunne få cyklen op i lejligheden, da jeg endelig ramte Viborg - det er altid godt at have en personlig husslave (Jesper), som kan hjælpe med sådanne problemer :D

Efter bad og frokost stod den på sofasidning et par timer, og der blev nok også lige sneget en lille morfar ind, men det går jo nok, hvad har man ellers fridage til :P Havde rengøringsflip i nat, så ryddede op og gjorde rent til kl ca. 00.30, så det var en velfortjent morfar. Vi fik også handlet ind, og det er altid lækkert at komme ud til sådan en frugtkurv, når den lille sult melder sig :) Så er det svært at leve usundt.







Medaljen fra Mallorca er kommet op at hænge sammen med de andre, og den er altså bare lidt federe. Den er større og jeg har virkelig earned den :)



















Til aftensmad i dag fik vi lun kartoffelsalat med chilimarineret laks og kål. Det smagte bare rigtigt lækkert, så derfor får I lige en opskrift:
Den kommer også ind under 'Opskrifter' senere :)

Laks lavet i mikroovn
Lun kartoffelsalat med chilimarineret laks og kål - 2-3 personer
400g små kartofler
300g laksefilet
200g spidskål
50g forårsløg
1 tsk honning
1 frisk, rød chili
3 fed hvidløg
4 spsk rødvinseddike
5 spsk rapsolie

Skyl og kog kartoflerne med skræl på ca 20 minutter.
Hak chili og hvidløg fint, pres evt. i hvidløgspresser. Bland halvdelen af chilien, honning, 2 spsk rødvinseddike og 2 spsk olie til en marinade. Smør marinaden på laksefileterne og bag dem i ovnen på 180°C alm ovn i ca 6 minutter eller lav dem i mikroovn på ca 1 minut. Bland resten af olien, eddiken og hvidløget sammen til en olie-eddike dressing til salaten.
Skyl spidskål og forårsløg og skær det i hhv mindre stykker og skiver. Del laksen med en gaffel, skær de kogte kartofler i skiver og bland alle ingredienserne sammen i en skål - server evt. med baguette eller friskbagte grovboller.


Opskriften indeholder ca. 105 kcal pr 100g




Nu vil jeg sætte mig ind i at få vores nyindkøbte apple TV til at virke :) Jeg håber, at der er andre end mig, der har fået brugt helligdagen på andet end at spise sig tyk i hveder med tandsmør :)














onsdag den 14. maj 2014

På den anden side af Ironman 70.3

Det gik rigtigt godt til min første halve Ironman på Mallorca. Den samlede tid blev 6 timer 1 minut og 57 sekunder - jeg kunne ikke have været mere tilfreds. Min race report er ikke så lang og meget simpel, for jeg har faktisk ikke så mange tanker om konkurrencen andet end: HOLD NU KÆFT!, hvor gik det bare godt!
Efter de første par svømmetag var mine briller fyldt med vand, så svømmeturen blev hård for øjnene med det høje saltindhold, men jeg klarede det, med nogen zigzag'en, op af vandet på 40:08 - ny PR. Første skiftezone var fyldt og lang. Jeg endte med at læne mig op af en cola-køler og tage dragten af, det var simpelthen ikke til at komme til en bænk, men ellers var skiftet let og det gik glat med at komme igennem.
Cykelskoene tog jeg på i skiftet, for har ikke lært at hoppe i dem på cyklen endnu. Cykelturen gik rigtigt godt, fik kørt de 90.1km på 3 timer og 12 minutter, det var 18 minutter hurtigere end forventet. Da jeg kom ind i T2 var jeg helt hooked, mine ben var flyvende og SÅ klar til løbeturen. Jeg fik kastet cyklen på plads og løbet ned til min røde pose og løbeskoene. På med det hele og så var jeg ellers ude af klappen igen.

De første 11 km gik som smurt, men så begyndte min mave at drille mig. Havde lige fået menstruation, så jeg fik tygget mig gennem nogle pamoler med solbærsmag (NOT EVEN CLOSE!) og skyllet efter med en meget tyktflydende, varm, klistret gel - adr..! Men så kom der lidt vand i depotet, det var rigtigt dejligt :) Løbet endte, efter 21.1 km og tre toiletbesøg, på 1 time 58 minutter og 55 sekunder, det er jeg rigtigt tilfreds med, da målet jo var 2 timer.
Det var en rigtigt fed oplevelse at komme igennem det hele, så jeg har allerede tilmeldt mig Ironman 70.3 Kronborg som ligger d. 14. september i Helsingør. Så kan min familie også komme og heppe, og det vil de nok rigtigt gerne.

Jesper kom i mål 10 minutter efter mig, og så satte vi os over på en strand-ligge-stol og slappede af. Jeg havde fået de vildeste vabler og revet mit venstre knæ til blods, så jeg sad bare og så på imens Jesper plaskede lidt rundt i det kølige vand som et lille barn :P 
Både knæ og fødder har det godt/bedre igen, så der er ikke længere nogen undskyldning for ikke at træne, jeg regner med at komme i gang igen i morgen :)





Før
Efter


I dag har jeg vasket altan, vasket og lagt tøj på plads og været på arbejde. Lige nu er jeg i gang med at lave lækker aftensmad - pulled pork med nye kartofler og broccolisalat :)
Jeg har snydt lidt med kødet og købt det som et semi færdiglavet produkt, der  bare skal have 1/2 time i ovnen, men broccolisalaten er lavet fra bunden, den er nem og lækker.
1 broccolihoved
1 bdt. radiser
1 pakke bacontern
4 spsk creme fraiche 9%
2 spsk mayo
Skyl broccoli og radiser og skær det i hhv små stykke og tynde skiver. Steg bacon sprødt og afdryp på køkkenrulle. Bland alle ingredienserne i en skål og server med det samme. Indeholder ca. 77 kcal pr. 100g















Nu skal jeg spise min lækre aftensmad :) Hav det godt på den anden side af skærmen, og rigtigt god træning i det danske forårsvejr - som desværre ikke minder det mindste om 30°C på Mallorca :)



fredag den 2. maj 2014

Tid til en nu-er-der-ikke-længe-tilbage update

Så er jeg ved at være klar til den halve Ironman på Mallorca - om 8 dage har jeg været igennem og regner med at ligge i en dejlig seng på hotelværelset og være helt smadret :P

Det bliver rigtigt fedt at komme igennem, det bliver klimaks for det sidste års træning, og selvom det måske ikke går, som jeg håbede det dengang, så bliver det en fed og sjov oplevelse, som rykker grænserne lidt længere over mod en hel Ironman.

I den sidste uges tid, er der sket lidt forskellige ting. Jeg fik trænet igennem i weekenden, masser af kondition, men også noget styrketræning til mit knæ og min skulder som giver mig problemer lige for tiden. Det er lidt typisk, at det skulle komme lige nu, men jeg kan ikke gøre så meget andet end at træne det korrekt, så jeg ikke går i stykker nede på Mallorca. Jeg har desuden fået gennemtestet mine nye Fusion PWR tights, som jeg skal køre i til IM 70.3 - de er SUPER gode og så har de en fed, orange farve :)






















I mandags var jeg til frisør for første gang siden februar 2013 - det var tiltrængt :)










Tirsdag havde jeg sidste dag i uniform og nypudsede støvler som værnepligtig, og onsdag tømte jeg mit skab og afleverede alt mit udstyr tilbage. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt mut ved tanken om, at nu er det slut med mili, men jeg er sikker på, at jeg kommer til at holde kontakten med de andre, selvom jeg er stoppet :)!






















I går morges var jeg forbi Jespers kontor på kasernen med kage til ham og hans kolleger, det blev de vist rigtigt glade for :) Da jeg kom hjem stod den på 6-minutters intervaller inden, jeg skulle på arbejde i 12,5 timer i Telia.. Det blev en meget laaaang dag med meget trætte fødder til sidst.
Jeg var allerede ret smadret efter intervallerne :P










Nu vil jeg hoppe ind under dynen, så jeg er klar til en lang dag igen i morgen med arbejde, masser af træning og pakning/klargøring til Mallorca. Vi rejser tidligt mandag morgen, men regner med, at der kommer updates i ugens løb, så I kan følge med i, hvad der sker hos mig. Ellers kan I også følge med på Facbook på www.facebook.com/fielangmann, hvor der næsten med garanti kommer lynopdateringer :)

Men hvis det nu ikke kan lade sig gøre, kommer lige her de vigtigste informationer:

Startnummer: 107
Starttid: 08.00
Livestreaming: http://eu.ironman.com/triathlon/coverage/live.aspx#axzz30aekvogG --> Thomas Cook Ironman


Jeg håber meget, at du følger med på den anden side af skærmen, om ikke andet, når jeg kommer i mål omkring kl 14.00-14.30 :) Wish me luck! :D