Supermennesker eller bindegale: Træningsnarkomanerne.
Det lyder nok lidt vildt for de fleste, og folk der kender mig, tænker nok, at jeg ikke ender i den kategori. Men men… jeg er altså blevet interviewet af Ekstrabladet, og har tilkendegivet, at jeg er træningsnarkoman - det er jeg jo også, for jeg kan ikke se mig selv i et liv uden træningen igen, men jeg er jo ikke fanatisk.
Hvis man ikke har læst artiklen, kan man finde den på Ekstrabladets hjemmeside (man skal abonnere for at læse), ellers kan man købe avisen i kiosker, dagligvarebutikker eller lignende; avisen er dateret 20. december 2014. Artiklen løber fra side 18 til side 22, og her er, hvad der står om mig, så må folk selv vurdere, om jeg er supermenneske, kernesund eller bindegal:
"Fie Langmann stønner sig igennem et dødløft på 80 kilo i motionscentret på VIA University College i Aarhus.
Den 23-årige viborgenser tog regionaltoget klokken 5:41, så hun kunne nå at styrketræne før studierne i sundhed og ernæring.
Slatten kan ingen beskylde den unge kvinde for at være. Hun er overordentlig sund og rask og i løbet af få år nået frem til den erkendelse, at hun ikke KAN undvære at træne. Løfte vægtstænger. Løbe. Cykle.
– Jeg er træningsnarkoman. Det er jeg lidt, siger hun et døgn tidligere efter en løbetur langs Sønder Sø i Viborg. Her giver hun den gas med interval-løb i fladfodssko og med en teknik, der får hende til at ligne en tobenet travhoppe.
På den måde undgår Fie Langmann skader. Det er i høj grad de store muskelgrupper, der driver hendes 63,9 kilo ud over løbestierne. I år har den unge kvinde gennemført et 12 timers cykelløb og tre halve ’jernmænd’ - som er 1,9 kilometer svømning, 90 kilometer cykling og 21,1 kilometer løb. Næste år drømmer hun om at svede sig igennem en hel ’jernmand’ i Schweiz.
Fies motivationsfaktor er at være en rollemodel. For sig selv og for andre. Hendes ambition er at blive terapeut og kunne leve af hjælpe folk med at lægge usundhed og overvægt bag sig.
– Jeg vil gerne redde verden med at blive sundere, og det ville jo være absurd, hvis jeg så selv røg og var mega-overvægtig.
Men træningsiveren stikker dybere. Det begyndte med, hvad Fie Langmann selv kalder ’en stor, fed løgn’ i juni 2011.
I en annonce på dating.dk beskrev hun sig selv som røgfri og veltrænet og sund. Hun var ingen af delene, men maddingen virkede på den yderst veltrænede Jesper Larsen.
Han er stadigvæk Fie Langmanns kæreste.
Før mødet med den fire år ældre officer stod den på store mængder af slik og sofahygge for Fie. Hun fik 12 i de boglige fag i gymnasiet, men ikke i gymnastik. Med sine egne ord var hun ’fed og slatten’ og spiste grundlæggende for at dulme et dårligt forhold til skolekammeraterne og en far, som aldrig var helt tilfreds med hende.
Det ændrede sig. Pludselig kunne hun se fidusen i at være sund og kropsstærk. Den målrettede træning gav overskud og forhindrede hende i at have ondt i kroppen, og sidegevinsten var en flad mave. Motion blev det sunde alternativ til trøstespisning.
– Jesper sagde ingenting, men jeg kunne se det på hans blik, og han var værd at kæmpe for, ikke. Det motiverede mig.
Få år senere er det især trangen til at vinde over sin egen dovenskab og være hurtigere end de fleste andre, som motiverer Fie Langmann. Også når der er hård vestenvind, og benmusklerne er ømme.
Hun kan ikke længere forestille sig et liv uden træning.
– Jeg har prøvet at drosle ned, men så går der to dage, og så savner jeg glæden ved at presse mig selv og løbe hurtigere end sidste gang. Følelsen af at være god nok, selv om min far sagde, at det var jeg ikke, og følelsen af at give alt, hvad jeg har i mig. Det er så fedt. Nogle gange får det mig til at grine.
Slagsiden er den dårlige samvittighed. Den prikker Fie Langmann i siden, hvis hun giver efter og hygger på sofaen en hel søndag. Eller når hun op til en ’jernmand’ må tage havregryn med til de små mellemmåltider på universitetet, og når hun må sige nej tak til pubcrawls med studiekammeraterne.
– Hvor går grænsen for, hvor hård træning du vil byde dig selv?
– Der er jeg slet ikke. Men det kammer over, hvis jeg ikke kan få menstruation og ikke kan blive gravid på grund af min træning. Så står jeg af. Jeg vil IKKE ligne en mand.
Slik og fed julemad skal der også være plads til, og løsningen er at tælle kalorier og forkæle sig selv med æbleskiver eller slik, når hun virkelig har fortjent det efter en løbetur ved Sønder Sø. Ikke som en trøst. Men som en belønning.
– Forstår du dem, der mener, din fokusering på træningen er sygelig?
– Ja, men jeg er jo ikke totalt fanatisk. Jeg sætter ikke alt andet til side. Det handler om livskvalitet. Jeg bliver simpelthen glad af at træne."
Selvom nogle vil læse artiklen og tænke, at jeg har en spiseforstyrrelse eller burde søge psykologhjælp, for at få styr på de problemer der egentligt ligger bag træningsvanviddet, vil jeg gerne lige påpege; lige pt. løber jeg ca 1 time om ugen og styrketræner 2-3 gange i ugen, det er altså ikke fanatisk, og folk der synes det, er tydeligvis selv for dovne til at tage sig sammen og komme ud af sofaen… Ja, undskyld mit sprog - tag jer sammen!
Alle mennesker er jo også afhængige af mad, men det betyder ikke man har et misbrug..! Jeg er afhængig af træning, fordi jeg bl. a. er opereret i min skulder, og fordi jeg godt kan lide at spise god mad, til tider usund mad, og ikke har lyst til at måle og veje alt, jeg kommer i munden. Det betyder jo ikke at jeg har et misbrug af træning, det betyder bare, at jeg har et helt normalt forhold til kost og motion - hvis man har spist for meget, må man jo lave noget. I min hverdag som studerende, hvor jeg sidder meget stille, er det godt for kroppen og hovedet at komme ud og få luft og blive trænet godt igennem, så jeg kan klare den lange stilsiddende dage.
Mange folk glemmer, at vores krop er lavet til at løbe og være fysisk aktive, så bare fordi man træner er man jo ikke nødvendigvis narkoman. Ja, jeg træner også, for at få bedre selvværd, men det er jo konkurrencemennesket i mig, som får mig til at føle, at det er FOR FEDT at slå gamle rekorder, slå andre mennesker til konkurrencer, nå de mål jeg sætter mig eller få en flot krop, som resultat af træningen (noget der ikke kom med i artiklen). Jeg pointerede tydeligt, at jeg absolut ikke træner for at blive flot, sexet, lækker - jeg træner for at blive bedre, stærkere, hurtigere, udseendet er bare noget der er fulgt med den sundere livsstil, som en sidegevinst. Jeg dødløfter ikke så tunge vægte, fordi jeg ønsker at få en vildt muskuløs og veltrænet krop, det er mest fordi, jeg gerne vil være stærk, og al forskning tyder på, at ældre, der har trænet i deres ungdom, klarer sig bedre, når alderen for alvor sætter ind og mange mister basalfunktionalitet, fordi muskelmassen svinder ind.
Jeg er ikke misbruger, jeg er bare afhængig.
